Forventninger og krav i det danske mindretal

Det er vigtigt, at afstemme forventningerne, både i forhold til nye medlemmer og nye ansatte i det danske mindretal.

Lidt over 100 interesserede var i sidste weekend samlet til den anden Sydslesvigkonference med emnerne »mission og vision« og »sprogpolitik«. Formiddagen gik med en bred debat om lidt af hvert: bekendelsen til det danske, mindretallets kernefortælling og ikke mindst det at stille krav. Debatten gjorde det helt tydeligt, at en egentlig kernefortælling for mindretallet er næsten umuligt at formulere. Mindretallet spænder for simpelthen for bredt. Der er  dem, der stadig vil trække fronter eller grænser mod den tyske nabo og dem, som vil leve i begge kulturer. Som en anden mulighed blev der derfor på konferencen drøftet en slags Sydslesvigkanon, som mere bredt gengiver de mange forskellige fortællinger, der udgør Sydslesvig.

Sprogpolitik

Om eftermiddagen blev konferencen mere konkret, da Skoleforeningen i forskellige oplæg kom ind på sprogarbejdet. Indledende var det Skoleforeningens direktør, Lars Kofoed Jensen, der forklarede:

- Skoleforeningen har tre kategorier af mennesker i forhold til sprogpolitik – tre kategorier, som kræver hver sin tilgang, fordi de har helt forskellige forudsætninger og forpligtelser – disse kan nok også helt eller delvist  genfindes i alle mindretalsorganisationer. Vi har de frivillige – som i vores tilfælde er alle de forældre, som vælger at anbringe deres børn i danske institutioner. De forpligter sig på det danske, og det gælder som familie – at vælge det danske som en supermarkedsvare samtidigt med, at man sætter sine øvrige børn i det tyske system er måske ikke umuligt, men det giver slet ingen mening. Vi har de ansatte, som med ansættelsen sælger deres sjæl til mindretallet, fordi de skal bakke op om Skoleforeningens grundværdier og stå som formidlere af dansk sprog og kultur. Og vi har de ”indsatte” – alle vore børn, som er anbragt af deres forældre og således helt til afsluttet skolegang ikke har valgt noget, men som er sat til at få deres uddannelse i vore danske rammer. Her er vores forpligtelse at give den bedst mulige uddannelse, og ad den vej overbevise om, at forældrenes valg var godt og værd at efterligne.

Sprogvejleder Helle Witt Nommensen og konsulent Kathrin Lass forklarede Skoleforeningens mange tiltag for sprogudvikling, der er rettet mod børn.

Standupkomikeren Anders Bonde kom med et humoristisk indslag om mangel på dansk sprog i forældrehverdagen i sin søns vuggestue.

Fagkonsulent Henry Bohm kom med sin vision omkring den perfekte ansatte i Skoleforeningen: Dedikeret til mindretallet med hud og hår. Efterfølgende var det deltagerne selv, der skulle være aktive. De fik præsenteret en håndfuld dilemmaer i forhold til sprogpolitikken, som er kendt i Skoleforeningen og andre mindretalsorganisationer. I grupper blev der så diskuteret løsningsmuligheder, som helt generelt ofte handlede om, at man er nødt til at være meget tydeligt over for folk, når de melder deres børn ind i institutionen. Dette indebærer eksempelvis tydelighed omkring, at mindretallet ikke driver sprogskoler, og at der er krav og forventninger, når man vil være en del af mindretallet.