Fokus fortsat som papiravis

Der er i Skoleforeningens forvaltning en bred enighed om, at Fokus-redaktøren i det seneste nummer af Skoleforeningens medlemsblad har udtrykt sig noget kringlet, da han skrev, at to ud af ti numre af Fokus kun udkommer digitalt. Der har været en del henvendelser fra utilfredse læsere, som troede, at Fokus i fremtiden kun udkommer to gange om året. Andre læsere troede, at Fokus fra nu af kun udkommer digitalt. Det, der skulle have stået i artiklen, var, at Fokus fortsat udkommer ti gange om året. Otte af numrene vil både være som papiravis og e-avis, mens to numre kun kan læses online (på Skoleforeningens hjemmeside og Flensborg Avis' hjemmeside). Redaktøren undskylder forvirringen og siger samtidig tak for de mange pæne ord om Fokus.