Drager på Bredsted Danske Skole

En emneuge fik sat Asien på landkortet.

Dkflatbredsted -580010193

Eleverne på Bredsted Danske Skole ved nu rigtig meget mere om Asien, end de gjorde for nogle uger siden. I to uger har en emneuge på skolen drejet sig om den fjerne kontinent.

Melissa og Julius var blandt andet med på madholdet og sørgede for, at de andre elever fik rigeligt med asiatiske retter under forløbet.

- Og vi har prøvet asiatisk gymnastik, shou gong, fortæller de.

Skolen har bogstavelig talt sat asien på landkortet. For en vigtig del af emneugen har det været at lære børnene om geografien.

- Det har været rigtig sjovt, fordi det er noget helt andet end den skolehverdag, vi ellers har, fortæller de to elever.

Ved siden af madlavning var der en masse andre workshops. En af dem hed »livsenergi«, hvor der blev arbejdet med Yogaøvelser og gymnastik for at finde den indre styrke og balance. Der blev også arbejdet med Feng Shui for at forandre skolens indretning og skolegård.

Der var en workshop om Indien, asiatisk idræt, masker og skyggeteater, origami, og der blev designet kimonoer. Og så var der et drageværksted.

Her hørte eleverne om, hvad drager er, hvordan de ser ud, og hvilken betydning drager har for den asiatiske befolkning og kultur. Der blev lyttet til dragehistorier, lavet egne små drager, og de unge var med til at pynte et stort dragehoved, hvormed de dansede en typisk kinesisk dragedans.

Og det gjorde alle til et optog igennem byen og en stor afslutningsfest på torvet i Bredsted.