De løber hurtig

Dkflaløb -06340911594

Medaljeregn til børn og voksne til byløb i Kappel.

I starten af denne måned deltog elever, lærere og forældre fra Kaj Munk-Skolen samt børn og pædagoger fra Kappel Børnehave i byløbet i Kappel. 24 elever og fire voksne løb den lange rute på 5,9 kilometer og daginstitutionens 14 børn løb med i »Bambiniløbet«.

Og det gik rigtig godt for både unge og voksne: I aldersklassen for drenge op til 12 år sikrede Noah Rathje sig førstepladsen, Cosima Lorenzen fik andenpladsen og Jonte Wetjen tredjepladsen. I aldersklassen for drenge op til 14 år blev det til guld for Bjarne Paulsen og sølv til Felix Föh.

Hos pigerne op til 10 år var der ligeledes topplaceringer. Her fik Marla Zillmann guld og Pia Tomhofer sølv. Bronze gik til Ludovika Bolte i pigernes gruppe under 14.

I aldersklassen 20 til 30 år sikrede lærer Klaus Nissen sig guldet.

- Det har været en super dag med masser af energi og glade deltagere, og vi glæder os allerede til at være med igen til næste år, siger skoleleder Helga Bade.

Det er ikke noget tilfælde, at de kan løbe så hurtigt på skolen.

- Vi træner hver onsdag, hvor cirka halvdelen af skolens elever med med til at løbe i en halv time, fortæller skolelederen.

- Børnehavebørnene er også med, siger hun.

Sådan har de gjort i snart to år, og Helga Bade kan se en tydelig effekt hos eleverne.

- Deter helt anderledes på efter træning. Vi har netop besluttet, at vi til næste skoleår lægger alle idrætstimerne om morgenen, fordi børnene får så meget energi ud af bevæge sig, siger Helga Bade.