Vuggestuer i hurtig udvikling

Hvis alt går som planlagt, nærmer Skoleforeningen sig de 600 vuggestuepladser i 2017.

Vuggestue Læk

Hvis alt går som planlagt, nærmer Skoleforeningen sig de 600 vuggestuepladser i 2017. Det skønner den nu afgåede chef for Børne- og Skolefritidskontoret, Birgit Messerschmidt. På Fællesrådsmødet gav hun sammen med den nye dagtilbudschef Petra von Oettingen en orientering om udbygningen af vuggestuepladser.
Som det næste skal der bygges en vuggestue i Harreslev. Skoleforeningen er i forhandlinger med kommunen, som har sagt ja til at stille en grund til rådighed og støtte byggeriet med op til 700.000 euro udover de tilskud, der gives igennem forbunds- og delstatsmidler. Desuden skal der opføres en tilbygning ved Ringvejens Vuggestue i Flensborg, så den kan udvides med 20 pladser. Der er også planer om vuggestuegrupper i Husum og Skovlund, Nibøl og Hostrup.

Daniel Dürkop