Ulige behandling af børn med særlige behov

For et barn med et handicap spiller bopælen en stor rolle, når det handler om integration i børnehaven.

Dkfla 22634

Når et børnehavebarn har brug for ekstra støtte i børnehaven, fordi det har et fysisk eller psykisk handicap, er det ikke lige meget, hvor i Sydslesvig det bor. Kredsene har vidt forskellige syn på, hvad der er brug for til at integrere et barn i børnehaven. Mens man i Flensborg by satser på de såkaldte integrationstiltag, bruger man såkaldte fagtimer i Nordfrisland og i høj grad også i Rendsborg-Egernførde. Og der er stor forskel på de to redskaber, når man taler om integration i børnehaven.

Det ene er, at integrationstiltagene er langt dyrere for det offentlige, men de er også helt forskellige i deres udformning.

Hele børnegruppen

- Integrationstiltag tager ikke alene udgangspunkt i det barn, der har et særligt behov, en støttepædagog arbejder i et bestemt antal timer med i hele børnegruppen i den pågældende daginstitution, siger Horst Bauer, som er den ansvarlige afdelingsleder i socialmyndighederne i Flensborg By.

Når et barn får tildelt fagtimer, betyder det ligeledes, at barnet får tildelt en støttepædagog, men omfanget er markant mindre, og fagtimerne kan også gennemføres i barnets hjem, hvor det således ikke har en effekt på det handicappede barns integration i børnegruppen.

- Derfor mener jeg ikke, at fagtimer er egnet til at fremme ægte integration i børnehaverne, siger Horst Bauer.

Indsats i hjemmet

I Nordfrisland ser man anderledes på de to modeller. Her bruger man slet ikke integrationstiltag mere.
- Fagtimerne giver os en større fleksibilitet. Før i tiden blev børnene kun støttet i børnehaven. Om der også skete en tilsvarende indsats i hjemmet var afhængig af forældrenes motivation til at tilegne sig den nødvendige viden, og det har ikke altid været tilfældet, siger kredsens talsmand Hans Martin Slopianka.
Skoleforeningens dagtilbudschef Petra von Oettingen er enig i, at arbejdet med børnene i hjemmet er en vigtig opgave.

- Men det er to forskellige par sko. Integrationstiltag handler om at få integreret børn med et støttebehov i børnehaven. Det er ikke det, der er det overordnede mål med fagtimerne. At man i Nordfrisland eller i Rendsborg-Egernførde bruger fagtimer i stedet for integrationstiltag, gør helt klart integrationsarbejdet i børnehaven mere vanskeligt, siger hun.

En anden opgave

Denne holdning deler Alexandra Arnold fra Paritätischer Wohlfartsverband Schleswig-Holstein. Hun har netop haft integration i børnehaverne som opgaveområde i den store paraplyorganisation
- Fagtimer, som bruges til at støtte børn i en tidlig alder (Frühförderung), har en anden opgave end integrationstiltag, siger hun.

Børn har et krav på integration

Eksperter er enige om, at de sålkaldte integrationstiltag er bedre egnet til arbejdet i børnehaven.

Når kredsene i Sydslesvig støtter et barn med særlige psykiske, emotionelle eller fysiske behov på grund af et handicap, sker det ud fra to forskellige modeller: integrationstiltag (Integrationsmaßnahme) og fagtimer (Fachleistungsstunden). Bevilliges der et integrationstiltag for et børnehavebarn, betyder det, at det offentlige betaler op til omkring 10 ugentlige timers løn til en støttepædagog i børnehaven samt tilskud til administrationsudgifter og tillæg. Desuden får forældrene betalt børnehavebidraget.

I børnehaven eller i hjemmet

Får man bevilliget fagtimer, er der normalt tale om nogle enkelte timer om ugen (mellem 1 og 6) med en støttepædagog. Fagtimerne kan enten finde sted i børnehaven eller i hjemmet. Der betales ikke yderligere udgifter til børnehaven eller forældrenes børnehavebidrag.

Mens man i Flensborg by fortsat bevilliger integrationstiltag, hvis der konstateres et behov, er man i Nordfrisland gået helt væk fra dette integrationsredskab. Her bevillger man udelukkende fagtimer. Tendensen er den samme i kredsen Rendsborg-Egernførde, mens børnehavelederne i Slesvig-Flensborg har blandede erfaringer.
- Børn har et lovkrav om at blive integreret i børnehaven. Derfor har man i sin tid indført integrationstiltagene som et redskab, der sikrer, at denne integration sker, forklarer Silke Sörensen fra Diakonie i Sønder Brarup, som er støttepædagog i forskellige sydslesvigske børnehaver.

Fagtimerne har en anden karakter, ikke kun fordi omfanget er mindre. I og med at fagtimerne også kan bruges til at støtte barnet i hjemmet, fremmer de ikke nødvendigvis integration i børnehaven.

Arbejde med alle børn

For Horst Bauer fra socialforvaltningen i Flensborg er det vigtigt at forstå, at integration ikke kun handler om det enkelte barn. Det handler også om barnets omverden.
- Derfor er man nødt til at arbejde med hele børnegruppen, siger han og giver et eksempel.
- Ved et fysisk handicappet barn er det noget helt andet, om man gennemfører en øvelse, der skal forbedre barnets mobilitet i hjemmet eller i børnehaven. I børnehaven kan man inddrage de andre børn i øvelserne. I forhold til mobiliteten får barnet det samme ud af øvelsen, men der er en gevinst for alle børnene på det sociale område, fordi det for de andre børn bliver helt naturligt at være en del af det handicappede barns integration. De lærer at omgås handicappet på en naturlig måde, frem for at det handicappede barn er udenfor legen, siger Horst Bauer.

Det rigtige redskab

- Derfor er integrationstiltaget det rigtige redskab. Fagtimerne har ikke denne effekt og er ikke bæredygtige nok.
- Man kan ikke sige generelt, at fagtimer er dårligere for barnet end et integrationstiltag. Man skal altid se på hele pakken af støtteredskaber, som barnet får. Men det er helt klart, at integrationstiltag er bedre til at integrere handicappede børn i børnehaver, forklarer Alexandra Arnold fra Paritätischer Wohlfartsverband, som er et landsdækkende rådgivningsnetværk med mere end 500 organisationer og foreninger som medlemmer, blandt dem 180 børnehaver.

- Fagtimer, der bruges til at støtte børn i en tidlig alder (Frühförderung), har en anden opgave, siger Alexandra Arnold. Hun går ind for, at der kommer fælles regler for, hvordan integration af børnehavebørn sker i hele Slesvig-Holsten.

Kommunal opgave

- Problemet er, at det er en kommunal opgave, så kredsene har ikke noget pres i forhold til at få ens regler. For de børn, hvor der allerede er konstateret et støttebehov, betyder det, at alt kan blive vendt på hovedet, når de for eksempel flytter fra Flensborg til Nordfrisland, og det kan jo ikke være meningen, siger hun og tilføjer, at ens regler også ville gøre det muligt at sammenligne støttemulighederne de forskellige steder og give forældrene en mulighed for at efterprøve, om de får den støtte, de har krav på.

I Nordfrisland begrunder man, at man udelukkende bruger fagtimer, med at man vil styrke arbejdet med barnet og forældrene i hjemmet, og afviser, at der er tale om besparelser.
- Vi betaler jo støttepædagogerne for de fagtimer, de udfører, siger kredsens talsmand, Hans-Martin Slopianka, men tager ikke stilling til, at fagtimernes timeomfang er markant mindre end integrationstiltagenes.

Daniel Dürkop