Tæt på nazisternes forbrydelser

Elever fra Læk går fangernes gang fra banegården i Agtrup til koncentrationslejren i Ladelund.

Dkflaladelund -15635341

Siden påske har F7 på Læk Danske Skole beskæftiget sig med nationalsocialismen. Klassen har taget udgangspunkt i bogen »Damals war es Friedrich«, som omhandler venskabet mellem en jødisk og en kristen dreng i Hitler-Tyskland.
Samtidig har klassen beskæftiget sig med KZ-lejren i Ladelund, som kun ligger ti kilometer fra Læk.
De byggede »Betonvejen«
I slutningen af juni besøgte hele årgangen så mindestedet for lejren i Ladelund. Og det var en helt særlig tur, idet de 50 elever gik de samme otte kilometer, som fangerne i slutningen af 2. Verdenskrig gik fra banegården i Agtrup hen til lejren. Her ventede forstander på Ladelund Ungdomsskole, Hans Jochimsen, som ofte er guide for danske elev- og voksengrupper, der besøger mindestedet.
Han fortalte eleverne om, hvad det var for et sted, der i 1938 blev oprettet som arbejdslejr i den lille landsby, blandt andet for at bygge den vej, der i dag bliver kaldt »Betonvejen« fra Flensborg til Sønder Løgum. I november 1944 blev lejren til en underafdeling af KZ-lejren i Neuengamme.
Hans Jochimsen fortalte også om den atmosfære, der måtte have hersket i Tyskland under nazisternes herredømme. En atmosfære præget af frygt, hvor det, at man så den anden vej, var en måde at fortrænge rædslen på.
- Hvis I tænker på jer selv, har I måske også engang været i en situation, hvor I har set, at en kammerat bliver dårligt behandlet af nogle andre. Men I har set den anden vej, fordi I ikke ville have ballade. Sådan havde rigtig mange tyskere det også, når jøderne forsvandt fra deres lejligheder. De ville ikke se, hvad der skete med dem, sagde Hans Jochimsen.
Berørte elever
Og det var nogle tydeligt berørte elever, der vandrede igennem mindestedets udstilling, og mødet foregik ikke uden tårer.
Allerede i midten af december 1944 opgav nazisterne lejren. 300 af fangerne, de fleste af dem hollændere, døde i denne måneds tid.
- Vi kender i dag identiteten af de fleste døde, fordi Ladelunds præst Johannes Meyer så vidt muligt gav de døde en kristen begravelse og noterede deres navne.