SKURK i Slesvig og Eutin

Årlige koncert på A. P. Møller Skolen i juni.

Dkflaskurk

Skoleforeningens underholdningsorkester, SKURK, spillede sidste weekend på den store udendørsscene på Landesgartenschau i Eutin. Det var i anledning af »Landesvereinigung Kulturelle Kinder- und Jugendbildungs« 35 års fødselsdag, at Skoleforeningens orkester fik lejlighed til at præsentere sig ved en særlig aktionsdag. SKURK spillede udpluk fra årets program, fra filmmusik til Beatles, og holdt sig i den rytmiske del af sit repertoire.

Mere klassisk bliver det den 18. juni kl. 19.30, når SKURK spiller sin årlige koncert på A. P. Møller Skolen. Her kan tilhørerne blandt andet lytte til Igor Stravinskys »Le sacre du Printemps«.

- Det er svær musik, men vi har i SKURK den ambition, at vi ikke kun spiller den musik, vi godt kan lide, men også musik, vi aldrig før har haft berøring med, siger orkesterleder Bente Stenger.

Sammen med SKURK optræder i år Ejderstedkoret og korprojektet »Kor er cool«. Billetter fås ved kassen og koster frem euro.