Oluf Hoppe er nyt styrelsesmedlem

Oluf Hoppe er siden december nyt medlem i Skoleforeningens styrelse og valgt i Duborg-Skolens skolekreds. Den 53 årige kiropraktor D.C. med egen klinik i Harreslev er uddannet i USA og England og har en fortid som Kaptajn-R i den danske hær, hvor han har arbejdet i NATO-regi. Oluf Hoppe er gift med Maren og har to sønner, Alexander på 16 og Morten på 19. Han får her de samme tre spørgsmål, som de øvrige styrelsesmedlemmer fik, da de blev valgt til styrelsen i 2014.

Dkfla 2639

Hvorfor har du sagt ja til at sidde i Skoleforeningens styrelse?
Beklageligvis har Niels Ole Krog som bekendt besluttet at nedlægge sit hverv i styrelsen og fællesrådet. Som hans personlige suppleant rykker jeg automatisk ind i hans sted. Jeg ser det som et slags borgerligt ombud. Jeg har i længere tid haft lyst til en ny udfordring, og sommetider skal der et uventet indspark til for, at forandringer sker. Jeg har snarere prøvet at modstå opfordringer til at træde ind i styrelsen. I de 15 år, jeg har været aktiv i samarbejdsråd og fællesrådet, har jeg samtidig siddet i kommunerådet for SSW i Hanved, og der var bare ikke plads til mere. Jeg vil arbejde for, at styrelsen ikke kun bliver en udvidet administration, men også bruger sin politiske evne og magt til at styre demokratisk. Det kræver, at styrelsen skaber plads i dagsordenen til drøftelser omkring politik og visioner. Det kan være svært med en tung dagsorden med sagsbehandling. Jeg både glæder mig til og er spændt på det ukendte, som nu skal udvikles med vores nyvalgte skoledirektør, Lars Kofoed Jensen.

Hvor ser du behov for udvikling i Skoleforeningen i de kommende år?
Skoleforeningens opgaver udvikler sig i retning af et stort firma med vokseværk. Administrationen og styrelsen samt alle andre organer bliver konfronteret med stadig mere komplekse opgaver, som kan være uoverskuelige, hovedsagelig pga. mangel på faglighed. På mange vigtige områder benytter vi frivilligt tillidshverv, det er af vital betydning for udlevelsen af vores forældredemokrati. For at kunne samle kræfterne omkring kerneopgaven at drive skolevirksomhed, bliver det nødvendigt i større udstrækning at trække på eksterne kilder som f.eks. specialister i forvaltningsvæsen, kontraktforhold etc. Internt bliver Skoleforeningen nødt til at hjælpe og understøtte f.eks. samarbejdsrådene. De har i den seneste tid fået overdraget opgaver af hidtil ukendt størrelse. De skal bl.a. nu tage stilling til, i hvilket omfang der skal undervises med ydre eller indre differentiering i fællesskolen, eller rådene skal udarbejde planer for heldagsskolen. Alt med vidtrækkende konsekvenser og alt sammen uden at have en selvfølgelig faglighed til det. Vi bliver også nødt til at give vores gode og motiverede lærere mulighed for at blive yderligere motiveret og mere styrket til opgaven ved om muligt at forøge budgettet til videreuddannelse og kurser.
Vi har tildels overset vores handicappede elever. De ansatte har en handicaptillidsrepræsentant. Vores handicappede elever (gælder alt fra diabetes til psykiske og fysiske handicap) har intet tilsvarende, og de har alle særlige behov og krav på såkaldt »Nachteilsausgleich«. Inklusion burde også gælde her.
Jeg er også overbevist om, at vi bør blive meget bedre til at forberede vores afgående elever til såvel det tyske som det danske erhvervsliv eller til videreuddannelse i de to lande. Det er nok et af de vigtigste valg i livet. Valg af profession eller uddannelse. En nylig undersøgelse i England viser, at mindre end 20 procent er tilfreds med deres arbejde og kun ca. 24 procent føler, at de selv har bestemt deres valg af profession. Det giver stof til eftertanke.
Jeg håber, at Skoleforeningen kan forny sig indefra i takt med tiden og de nye krav. At det forbliver spændende og attraktivt at være en del af vores skole og mindretal, og at vi formår at give alle mulighed for og plads til at udvikle det potentiale, som slumrer i os. Det gælder for en hjælpeskoleelev som for en gymnasieelev, for lærere som forældre.

Hvad synes du fungerer rigtigt godt i Skoleforeningen?
I de seneste år har jeg mærket en stigende oprigtig vilje til at forbedre kommunikationen på alle niveauer. Skoleforeningen er tydelig blevet mere professionel på næsten alle områder. Vi skal blive ved med at forbedre og højne vores standarder i undervisningen og skal i beslutningerne bestræbe os på at lade vores personlige egoer ude af spillet. Jeg føler, at vi er godt rustet til fremtiden og beder alle om at være med til at yde en indsats, lille som stor, for vores børn.