Ny skoledirektør føler, han vender hjem

Det var ønsket om livsforandring kombineret med kærlighed til det tyske og kendskab til Sydslesvig, der gjorde, at Lars Kofoed-Jensen søgte jobbet som skoledirektør for Dansk Skoleforening for Sydslesvig.

Fokus Lars Kofoed Jensen2

Den nye skoledirektør gider ikke slåskampe på lavt dansk niveau. Når det gælder ishockey. Han forlader en stilling som rektor for Haderslev Katedralskole. Berørt over afskeden. Han tiltræder stillingen som skoledirektør for Dansk Skoleforening for Sydslesvig 1. januar. Det er ikke bare et nyt job. Det er en livsforandring for Lars Kofoed-Jensen, 54 år. Han har hovedfag i tysk og bifag i matematik. Er født på Sjælland, men betegner selv sin humor som jysk-tysk, og glæder sig til at flytte til Flensborg. Vel at mærke inden for gå-afstand fra Istedløven – og dermed Skoleforeningen i Stuhrsallee.

- Når man er dansk og samtidig er så begejstret for tysk, som jeg er, bliver det lidt som at komme hjem, siger han og fortæller, at han blandt andet glæder sig til at kunne fortælle vittigheder på tysk. Vel at mærke ikke den lårklaskende type, men den slags, der kører på ordspil.

I øjeblikket bor Lars Kofoed-Jensen, der i sin mail-adresse kalder sig Lars Kuhfuss, i et tre etager stort hus i Haderslev. Alene. Hans kone, Birgitte Dohm, der var lærer på Duborg-Skolen døde af kræft den 1. december 2009.
- Når man har været igennem et fire år langt kræftforløb, så svinder vennekredsen ind. Jeg har tætte, men geografisk fjerne venner, blandt andet »min bror i ånden« i Sverige, siger Lars og tilføjer:
- Dem, jeg kunne blive gode venner med her i Haderslev, er jeg chef for.

Da Lars Kofoed-Jensen havde skrevet under på jobbet som skoledirektøren skrev han til sine kolleger i Haderslev:
»Det har været en svær beslutning for jeg har altid og er fortsat utroligt glad for mit arbejde på Haderslev Katedralskole – men den private Lars har brug for en livsforandring. Jeg tror, at muligheden for at »vende hjem« til Sydslesvig, hvor jeg trods min sjællandske baggrund fandt en hel særlig tilknytning gennem min tid på Duborg-Skolen, er den helt rigtige udfordring til mig. Sydslesvig er på forunderlig vis broen mellem det danske og det tyske – og den verden føler jeg mig hjemme i og håber at kunne bidrage til gennem min viden og værdier inden for uddannelse.«

Solidaritet

Da Lars og Birgitte mødte hinanden, arbejdede han i Aalborg, men søgte job på Duborg-Skolen, hvor hun arbejdede. Her var han fra 1999 til 2003, da han blev rektor for Haderslev Katedralskole.
Han husker fra dengang, at der var et skel mellem Skoleforeningen og lærerne.
- Jeg bed mærke i, at mange kolleger opfattede Skoleforeningen næsten som en modstander. Det er mit store ønske, at når Skoleforeningen fylder 100 (2020, red.), så er Skoleforeningen »os«, siger Lars Kofoed-Jensen og tilføjer:
- Jeg har ikke lynopskriften på det, men jeg ønsker ikke den afstand mellem medarbejdere og Skoleforeningen.

Han tilføjer, at det kan have ændret sig. Det er 12,5 år siden, han arbejdede på Duborg-Skolen. Desuden finder han ikke, at det ikke er et særligt sydslesvigsk fænomen, men noget han også kender fra danske gymnasier:
- Nogle føler ikke solidaritet med deres skole, men kun med deres egen lille biks.
Den store forskel på skoler og andre arbejdspladser er ifølge den nuværende rektor og kommende skoledirektør, at skolen er et værdiselskab.
- Ungerne skal have det bedste.

Netværk

På Haderslev Katedralskole er han kendt for at have tæt kontakt til såvel elever som lærere. En af måderne, han har skabt sig et netværk på, er, at han gerne tager vikartimer i tysk og matematik. Desuden besøger han to gange om året alle klasser: 20 – 30 minutter, afhængig af, hvad de skal tale om. Her beder han altid eleverne fortælle ham, hvad de synes, han bør vide.

En af runderne handlede om elevernes vaner omkring at gå på nettet. Her kombinerede han samtalen med et spørgeskema.
Ved siden af er han involveret i elevrådets arbejde.
- Nu skal jeg ud og lede ledere. Jeg ved endnu ikke, hvordan jeg skal skabe mig et netværk, men jeg finder en måde, siger Lars og tilføjer, at han også gerne vil lave noget med de sydslesvigske elevråd, men først skal han finde ud af hvordan.
- Jeg har ikke svaret endnu. Jeg skal sætte mig ind i mange nye ting, så det sker ikke den første dag, siger han.
Dog ved han, at han som noget af det første vil tage rundt og besøge alle institutioner.
- Det er mit bud, at jo længere væk de er fra Flensborg, jo længere væk er de også mentalt, siger han, men erkender også, at han nok ikke kan holde tæt, løbende kontakt med alle institutioner.

Han ved også, at han gerne ser, at institutionslederne, skolelederne og lærerne i Skoleforeningen netværker med danske kolleger.
- Vi skal ikke tage alt fra Danmark, men vi skal være i kontakt med den danske hverdag, samtidigt med at vi tager det bedste fra den tyske, siger han og skynder sig at tilføje:
- Hvis jeg skal slå igennem, skal jeg ikke missionere. Missionærerne kom efter 2. Verdenskrig – om lidt skriver vi 2016.

Sprogglæde

Selv om Lars Kofoed-Jensen har universitetsgrad i tysk og matematik, så var han sproglig student.
- Jeg valgte ikke den sproglige linje, fordi jeg ikke kunne finde ud af matematik, men fordi jeg er glad for sprog, fortæller Lars og taler varmt om, at det at kunne tysk åbner op for 100 millioner nye venner.

Når han slapper af, sker det ofte med en tysk krimi. Enten direkte på tv eller via en app på mobilen. Han kalder dog sig selv en tøsedreng, fordi han gerne ser kærlighedsfilm som »Pretty Woman« og »Notting Hill« sammen med Birgittes to nu voksne døtre. Med dem deler han også gerne film som »Keinohrhasen« og »Kokowääh«, fordi de kan være fælles om det tyske.
- Jeg har slet ikke tal på, hvor mange gange vi har set dem. Faktisk har jeg plakaten med det Chagall-maleri fra Notting Hill, som Anna (Julia Roberts) overrækker William (Hugh Grant), indrømmer han med et stort smil.

Lars Kofoed-Jensens sprogglæde smitter også af på hans holdning til sproget i de sydslesvigske skoler:
- Jo bedre de er til dansk, jo bedre klarer de sig i skolen. Derfor må vi prøve at finde ud af, om der er flere veje til at lære det danske, siger han og fortsætter:
- Vi har en særlig forpligtelse over for de børn, der er sat i de danske skoler af deres forældre. Det er ikke altid forældrene ved, hvad det er.

Han fortæller, at på Haderslev Katedralskole er eleverne begyndt at lave flere videoopgaver i tysk fremfor tyske stile.
- Vi skal turde blive ved at med at lokke dem til at lære.

Sport

Uden for skolekredse er Lars Kofoed-Jensen kendt i badminton-kredse og sidder blandt andet i bestyrelsen for Badminton Danmark. Han har været træner på højt niveau og med til at uddanne mange nye trænere i Danmark – men var som spiller højst nummer 1000.
- Men dengang var vi næsten 200.000, der spillede badminton i Danmark, så der var mange jeg kunne slå, tilføjer han.

Men så er der det med ishockey. Det spiller han ikke. Han ser også kun få kampe, men siden han var barn og en onkel fra Toronto i Canada sendte ham ishockeybilleder fra Toronto Maple Leafs, har han været fan af den klub.
- Toronto var den første klub, der havde en europæer på holdet. Og det var en svensker, siger Lars og fortæller med stor veneration om, da han så Toronto i en træningskamp i 2003 i Sverige.
- Jeg var næsten 50, inden jeg så dem spille en rigtig kamp – altså en NHL-kamp. Det var i 2010 i Madison Square Garden. Jeg har også set VM i ishockey. Det største var i Globen i Stockholm i 2013. Her så jeg både de to kvartfinaler, semifinalerne og finalen, som Sverige vandt. Alt sammen fra onsdag til søndag, siger han og tilføjer:
- Jeg gider ikke slåskampene på lavt dansk niveau.

Derfor har han heller ikke set ret mange kampe med Sønderjyske Ishockey – selvom dansk ishockey efter hans mening er blevet meget bedre end i 70-erne, hvor interessen for ishockey startede.
- Der er for meget slagsmål, men det er de jo nødt til, når de ikke kan løbe stærkt nok, kommer det med lige dele sarkasme og lune.

Annelise Mølvig