Motionsdag med sponsorløb

Skoler og børnehaver drog dagen inden efterårsferien ud for at nyde den skønne natur.

Dkflamotionsdag1

Dkflamotionsdag444Sidste dag inden efterårsferien er traditionen tro motionsdag i de sydslesvigske skoler og børnehaver. At vejret var knap så godt mange steder, lod unge og voksne sig dog ikke kue af. På Lyksborg Danske Skole blev det til en smuk tur rundt om slotssøen og på Jes Kruse-Skolen i Egernførde arrangerede man et sponsorløb. Pengene skal gå til nye legeredskaber på skolegården. De flittige elever samlede ikke mindre end 8110 euro sammen og skal selvfølgelig være med til at bestemme, hvad der skal købes for pengene.

Daniel Dürkop