I 70 år en vigtig del af Sørup

Dansk skole er en vigtig del af landsbysamfundet.

Dkflajubi703

I sidste uge holdt Sørup Danske Skole sin 70 års jubilæumsfest. Efter den årlige store forældreaften gik det over i gymnastiksalen, hvor årets frivillige musik hold havde forberedt en musical under ledelse af Manja Ratai-Grumser og Hannelore Weber-Deters. »Piraterne« underholdt over 90 tilmeldte gæster, som var en blanding af tidligere kollegaer, skoleleder, venner, forældre og skolekammerater.

Efter stykket blev det nye »gamle« navneskilt ferniseret. En del elever havde sammen med Manja Ratai-Grumser brugt fire eftermiddage til at give det flotte skilt nye friske farver, som nu pynter på dens nye plads på husmuren. Ligeledes blev skolens egen gave afsløret, nye T-shirts til elever og ansatte, i rød og med skolens logo på. 

- Helt i tråd med, at skolen er og har tænkt sig at forblive en bemærkelsesværdig del af Sørup, giver vi os selv en gave, som synliggøre os ved alle de lokale fester og arrangementer, hvor skolen løfter opgaver, siger skolelederen Anja von Oettingen i sin tale til gæsterne.

Hun nævnte også en tak for alle gaverne og specielt den fra forældrene til at kunne realisere en gammelt ønske om et nyt scenetæppe. 

- Også det er bemærkelsesværdigt, at den forholdsvis lille forældregruppe gang på gang er aktiv og positiv understøttende i de projekter vi har gang i. Vi ser frem til de næste mange år og senest om 5 år, hvor vi agter at holde det næste bemærkelsesværdige jubilæum«, slutter hun.