Harreslev Danske Skole var i finale og på TV

Se en halv time om finaleskolen og det danske mindretal på TV Syds hjemmeside.

Unbenannt -14442190

slesvig deltog i denne måned i den regionale finale for quizzen »Smart Parat Svar« på Vejle Bibliotek. Harreslev Danske Skole vandt deres indledende runder og kom således i finalen mod to klasser fra Haderslev og Fredericia. Her tabte Harreslevs »Smart-Super-Kids« i et tæt opgør med et enkelt point mod eleverne fra Kirstinebjergskolen i Fredericia. I ugen inden regionsfinalen var TV-stationen TV Syd på Harreslev Danske Skole for at lave et indslag om skolen, quizholdet og det danske mindretal.
- Vi dækkede regionsfinalen til vores program »naboer«. Som optakt ville vi så tage ud på en skole og filme et direkte indslag for at vise, hvordan de unge forbereder sig, siger programmets vært Thomas Lee Christensen.

Naturligt sendeområde

- Vi har længe villet sende fra Sydslesvig, som vi opfatter som en naturlig del af TV Syds sendeområde. Men normalt filmer vi »naboer« i en gade eller en mindre by, hvor vi netop taler med naboerne om forskellige emner. Det betyder, at vi sender direkte via mobilnettet, og det kan vi ikke i Tyskland. Da så muligheden dukkede op for, at vi kunne filme på Harreslev Danske Skole, tog vi den, for her kunne vi bruge skolens wifi, siger han.
Det blev desværre ikke til en halv times liveudsendelse, for da alt var på plads, drillede teknikken. I stedet for blev udsendelsen vist om aftenen samme dag.
For de unge var det en spændende oplevelse at have et filmhold på besøg. Eleverne fra Smart-Super-Kids-holdet blev interviewet, og de andre elever blev filmet, mens de malede plakater til finaledagen. Desuden fik skoleleder Lasse Danielsen mulighed for at fortælle om de danske skoler, mindretallet og de kulturelle og uddannelsesmæssige forskelle mellem det danske og det tyske skolesystem i Sydslesvig.

Daniel Dürkop

Se udsendelsen her

TVSyd