Forældrene har truffet et valg

530 nye elever er i år begyndt i de danske skoler i Sydslesvig. Det har været forældrenes valg, og nu er det de voksnes opgave, at eleverne får sproget og kulturen ind under huden.

Dkfla 9988563

- Hvorfor taler vi egentlig dansk? Kunne det egentlig ikke være lige meget. Vi ved jo godt, at det er en dansk skole, og så kan vi da også godt tale tysk. Spørgsmålet kom fra Jes Kruse-Skolens leder, Peter Olesen Müller, til festen i Egernførde.
Det var de nye forældre i mindretallet blandt gæsterne i idrætshallen, han havde henvendt sig til, og han besvarede selv spørgsmålet for dem:
- Nej, det er ikke lige meget, for det handler om to ting. Det handler for det første om det valg, I har truffet. Og for det andet om børnene.

Fremme bevidsheden

Dkfla 9968543- Vi driver dansk pædagogisk virksomhed og skal fremme elevernes bevidsthed om samhørighed med mindretallet og med det danske folk. Den holdning står I også inde for, og det er så det, der er vores fælles arbejdsrum. I ønsker, at vi i skolen stræber efter at nå målet, og vi gør vores yderste for at nå det sammen med børnene og jer. Og det kan kun lade sig gøre på dansk. Sproget og kulturen hører sammen. Vi kan ikke forestille os at gøre det rigtigt, godt og dybfølt, uden at det sker via det danske sprog, som bærer den kultur, vi står inde for. Kun gennem sproget kan vi nå vores fælles mål, sagde Peter Olesen Müller.

Han sagde, at børnene ikke kan leve sig ind i den danske kultur, uden at de bliver dygtige til sproget.
- De skal lære alle sprogets facetter. Det skal vi hjælpe dem med - vi voksne, så de får sproget ind under huden, sagde han.

Peter Olesen Müller forklarede også, at forældrenes valg ikke er et fravalg af det tyske:
- Det er et tilvalg af det danske, og derfor, på grund af de nye forældre, der kommer ind i mindretallet, er vi et levende mindretal i en globaliseret verden, sagde han.

Daniel Dürkop

Et betydningsfuldt valg

Uddrag fra Skoleleder Peter Olesen Müllers tale til indskolingsfesten i Egernførde. I talen henvendte han sig især til de nye forældre i mindretallet. Han gjorde meget tydeligt, at det valg de havde truffet for deres børn, nu skal føles op med handling.

Dkfla 9896471Som I jo har bemærket, holder jeg min tale til Jer på dansk.
Det er en dansk skole, og her i huset taler vi dansk. Det vidste I, da I lod jeres børn indskrive i skolen i efteråret 2013. I vidste det, fordi I havde truffet et valg, og i dag fanger bordet. Jeg står her og holder min tale på dansk. I må forstå det så godt I kan, og hvis man koncentrerer sig, kan man sikkert forstå det vigtigste, men det er jo ikke første gang, at I oplever dette, og vi ved alle, at det bliver heller ikke sidste gang, så det er bare med at tage udfordringen op. Husk: Man kan hvad man vil!

Jamen kunne det egentlig ikke være lige meget. Vi ved jo godt, at det er en dansk skole, og så kan vi da også godt tale tysk.
Nej, det er ikke lige meget, for det handler om to ting. Det handler for det første om det valg, I har truffet. Og for det andet om børnene. Hvad angår valget, er det et valg af en skole, som har et formål. Formålet er at drive dansk pædagogisk virksomhed for det danske mindretal i Sydslesvig og for de med mindretallet samarbejdende frisere. Skolerne og børnehaverne skal føre eleverne og børnene ind i dansk sprog og kultur, og det er skolens sigte at fremme elevernes bevidsthed om samhørighed med den danske befolkningsdel i Sydslesvig og med det danske folk.

Rigtigt godt og dybtfølt

Den holdning står I også inde for, og det er så det, der er vores fælles arbejdsrum. I ønsker, at vi i skolen stræber efter at nå målet, og vi gør vores yderste for nå det sammen med børnene og jer, – og det kan kun lade sig gøre på dansk. Sproget og kulturen hører sammen. Vi kan ikke forestille os at gøre det rigtigt og godt, dybfølt, uden at det sker via det danske sprog, som bærer den kultur, vi står inde for. Kun gennem sproget kan vi nå vores fælles mål.

Jeg sagde, at det selvfølgelig også handler om børnene. De er i vores centrum – og børnene kan ikke leve sig ind i den danske kultur, uden at de bliver dygtige til sproget. De skal lære alle sprogets facetter. Det skal vi hjælpe dem med – vi voksne, så de får sproget ind under huden.

Vi skal udtømme alle muligheder for at øve børnene for at give dem ord, og det kan vi kun ved fælles hjælp. I skal lade børnene møde det danske på så mange forskellige måder som muligt. Det sker først og fremmest i skolen. Det er vi fælles om; men det sker også ved at deltage i mindretallets forskellige arrangementer. Fritidshjem, FDF, idræt, musik, teaterforestillinger o.s.v. Det er et helt blomsterflor – og pluk de blomster til jeres buket, som passer til jer og jeres familie; men pluk af blomsterne, og vis børnene, at I mener det ved at deltage. Tag også på tur til Danmark, eller i sommerhus i ferien. Hvad med Flensborg Avis? Lån danske bøger på biblioteket, se dansk fjernsyn eller hør dansk radio, - tænk kreativt, for fylder I børnenes liv med dele af alt dette, får vi børn, der forstår, hvorfor de er i vores skole og som bevidst selv vil arbejde videre mod målet.

Hvilket sprog taler din mobil i øvrigt? Kunne displayet ikke lige så godt vise danske ord: »Anruf« kunne lige så godt være »opringning«, Opa være farfar o.s.v Det ville ikke tage lang tid, så ville I alle forstå disse korte signaler. Eller i din »Navi« – hvorfor finder stemmen ikke vejen på dansk. Jeg er sikker på, at i sådanne apparater kan sproget også indstilles til dansk tale og tekst. Gør brug af det, og vis børnene, at de ikke står alene med konsekvenserne af Jeres valg. Nej, det skaber troværdighed og fællesskab i familien.

Parathed

Vi er selvfølgelig også parate til at yde vores del. Vi har sammensat et hold af lærere, som allerede gennem flere måneder har arbejdet med dette projekt. Der har været gennemført et indskolings-forløb, som skulle hjælpe børnene i overgangen fra børnehave til skole. Her er vi blevet bakket op af børnehaverne, og i dag har de formelt afleveret deres kuld til os. Der er børn fra Borreby Børnehave og Egernførde børnehave, og der er 20 i alt. I dag fester vi, men i morgen begynder alvoren. Der er læseplaner og mål, som vi skal nå, og det kræver koncentration og seriøsitet i arbejdet. Kravene til os er ikke blevet mindre, og forventningerne er store; men vi vil gøre vores bedste, og sammen med jer kan vi nå langt – og kan vi så senere hen – om 9-10 år - et eller andet sted ude i landskabet - møde dette hold elever, der med en sikker udstråling siger: Jeg har været elev på Jes Kruse-Skolen, så har vi nået vores mål.