Forældre får tilskud

23.000 børn får gavn af ny ordning.

Boern

Den slesvig-holstenske delstatsregering har i denne måned besluttet, at delstaten fra næste år yder et tilskud på op til 100 euro om måneden pr. vuggestuebarn. Pengene blive udbetalt direkte til forældrene. Betaler de mindre end 100 euro i vuggestuebidrag, får de kun refunderet de faktuelle udgifter. I undervisningsministeriet i Kiel regner man med udgifter på over 23 millioner euro alene i 2017. Der skønnes, at ordningen kommer omkring 23.000 børn til gode.
I alt har delstatsregeringen med SPD, SSW og De Grønne afsat 138,5 millioner euro ekstra på daginstitutionsområdet i årene 2016 til 2018. Pengene går til blandt andet kvalitetssikring, sprogarbejdet og en bedre gruppenormering.

Daniel Dürkop