Erfaringens mand blev hentet ind udefra

Kim Andersen er igen formand for Sydslesvigudvalget. Det udvalg, der via Undervisningsministeriet knytter mindretallet i Sydslesvig til Folketinget. Han vil ikke diktere, hvordan mindretallet skal være, men håber, at især lærerne vil engagere sig lidt mere i mindretalsarbejdet.

Fokus Kim Andersen1

- Jeg tror ikke, vi kommer langt med at sige, hvad sydslesvigerne skal. Vi er ikke driftsherrer, og der er ikke en færdig manual for, hvad mindretallet skal være. Det siger Kim Andersen, Venstre, der røg ud af Folketinget efter valget i juni, men i august alligevel blev udpeget til at være formand for Sydslesvigudvalget. Det udvalg, han har været formand for fra 2004 til 2011 og menigt medlem fra 2011 og frem til nu, da han igen er formand.

Selv om han ikke vil definere, hvordan mindretallet skal være, gør han sig tanker om, hvad der vil gavne mindretallet. En af tankerne er, at det vil gavne mindretallet, hvis flere lærere engagerer sig i foreningslivet i fritiden.
- Det vil være godt, hvis flere i mindretallet vil uddanne sig til lærere og efter nogle år på skoler i Danmark vende tilbage til Sydslesvig og engagere sig, siger Kim Andersen og taler om, at de lokale foreninger inden for Sydslesvigs danske ungdomsforeninger, SdU, og Sydslesvigsk Forening, SSF, har brug for det.

- I gamle dage var lærerne en solid drivkraft i mindretallets foreninger. Det er mit indtryk, at den rolle for nogle lærere fylder knap så meget i dag, siger han, men tilføjer samtidig, at det måske er en del af tidsånden.
- Det er mit stille håb, at lærere og andre, der er arbejder i mindretallet, vil engagere sig og give sig selv til fællesskabet ved at gøre lidt mere, end der står i kontrakten. Det vil være godt for den enkelte og for mindretallet, siger formanden for Sydslesvigudvalget og fortsætter:
- Den arbejdskraft vil give vitaminer til mindretallet. Derfor vil jeg appellere til, at man udviser det engagement.

Glad for mindretallet

Det var ingen selvfølge, at Kim Andersen igen skulle være formand for Sydslesvigudvalget. Ved folketingsvalget i juni i år gik Venstre tilbage, og han røg til sin egen store overraskelse ud af Folketinget.
- Jeg har følt mig hjemme på Christiansborg, men nu har jeg ikke længere noget kontor, siger Kim Andersen, mens han fører os ind i Snapstinget, der er folketingsmedlemmernes kantine. I køkkenet hilser han på og fortæller, at selv om han ikke længere sidder i Folketinget, er han udpeget til at være formand for Sydslesvigudvalget. »Har I hørt om det før«, spørger han uden at forvente et svar, inden han med kaffe og croissant i hånden fører sin gæst ind en af Snapstingets rolige lounger.

-Jeg blev glad, da Ellen Trane Nørby (minister for børn, undervisning og ligestilling, red.) ringede og spurgte, om jeg ville være formand, siger han og fortæller, at han altid har været glad for at arbejde for mindretallet og også ved, at nogle i mindretallet har foreslået undervisningsministeren, at hun hentede ham tilbage som formand.
- Der er noget opbyggeligt i udvalgets arbejde, og sydslesvigerne er rare mennesker at arbejde sammen med, synes Kim Andersen.
13. august, to måneder efter valget, blev han udpeget.

Tid til fokus

- Jeg tror ikke, at det vil være et handicap, at jeg ikke er medlem af Folketinget. Da jeg var medlem af Folketinget, talte vi jo ikke mindretal hele tiden, siger han og fortæller, at han nu vil have mere tid til arbejdet i Sydslesvigudvalget og bedre tid til at mødes med politikere og foreningerne både i Danmark og Sydslesvig, end da han sad i Folketinget.
- Nu kan jeg holde fokus på en sag i stedet for at have travlt med alt muligt, siger han og tilføjer:
- Jeg er også glad for at møde tillid hos mine tidligere kolleger her på Christiansborg.

Forskellige holdninger

I Sydslesvigudvalget sidder ud over Kim Andersen Christian Juhl fra Enhedslisten, Christian Rabjerg Madsen fra Socialdemokraterne og Merete Dea Larsen fra Dansk Folkeparti, alle nye medlemmer af udvalget. Desuden gengangeren Martin Henriksen fra Dansk Folkeparti. Han har flere gange sagt, at sydslesvigerne må træffe et valg om, hvorvidt de er danskere eller tyskere, og at det er nødvendigt, at mindretallet taler mere dansk.

- Der er holdningsforskelle i udvalget, men også et godt samarbejde. Sådan er det på Christiansborg, siger Kim Andersen og forklarer, at Sydslesvigudvalget adskiller sig fra andre udvalg ved at sidde på såvel de politiske beslutninger som på bevillingen af de 500 millioner, mindretallet plejer at få bevilget årligt.
Han mener, at det kendetegner medlemmerne af udvalget, at de interesserer sig for Sydslesvig og mindretallet.

- Det er min grundlæggende opfattelse, at vi ikke skal fortælle sydsles­vigerne, hvad de skal. Hvis mindretallet er anderledes om 20 eller 50 år, så er det udviklingen, siger Kim Andersen og tilføjer:
- Vi lever jo også i en anden tid i dag, end da mindretallet opstod. Vi lever i dag i en tid, der er bedre for almindelige mennesker, og det har mindretallet del i – mindretallet er medvirkende til, at vi i dag har tillid og fleksible forhold omkring grænsen.

Samtidig mener Kim Andersen, at der er nogle grundlæggende forudsætninger for at være medlem af et åbent mindretal:
- Det kræver, at man kender til det danske samfund og dansk kultur og kan forstå og tale dansk på et rimeligt niveau, men et sindelagsmindretal skal ikke vægtes og vejes på en guldvægt.

Det er samtidig det, der ifølge Kim Andersen kan være svært ved den nye lov om dobbelt statsborgerskab:
- Der er nødt til at være nogle regler for, hvornår man som tysk statsborger også kan blive dansk statsborger, og så går der jura i den, siger han.

Hjælp til udviklingen

Selv om Kim Andersen anerkender, at mindretallet udvikler sig, så mener han ikke, at der sker en positiv udvikling af sig selv. Det er her, han mener, at lærerne og Dansk Skoleforening for Sydslesvig spiller en rolle.

Han betegner Skoleforeningen som en stærk organisation præget af kvalitet og dygtighed.
- Der hersker en faglig og saglig selvforståelse, der er med til at udvikle den aura af integritet, der står om Skoleforeningen, siger han og taler om det engagement, han møder hos alle, pedeller, pædagoger og lærere. Samtidig er det, han efterlyser, at de også engagerer sig mere i mindretallets andre foreninger og ved at give sig selv til mindretallet.

Samtidig ser han gerne, at mindretallets mange bygninger og faciliteter bliver brugt mere.
- Jeg har svært ved at se, hvordan vi kan forvente, at en positiv udvikling sker af sig selv, siger den nye, men erfarne formand for Sydslesvigudvalget.

Annelise Mølvig