Den fælles hukommelse er sat i system

Skoleforeningens arkiver har været splittet op i fugtige kældre og på lofter, og ingen har haft chance for at finde tingene. Nu er de samlet på Dansk Skoleforening i Stuhrs Allé, papirerne er systematisk arkiveret, og der er styr på luftfugtighed, lys og brandsikring.

Dkfla -08911574

Kasse efter kasse bliver båret ind og stillet ind på hylderne i modtage-rummet. Herfra bliver indholdet sat ind på det rette sted i de store, gråhvide kompaktreoler, der med et håndsving bliver skilt ad, så man kan komme ind med et rullebord og stille på plads. Eller finde.

Mens Hans Andresen var skoledirektør i Dansk Skoleforening for Sydslesvig fra 1989, til han gik på pension ved årsskiftet 1999-2000, håbede han hele tiden at få oprettet et rigtigt arkiv for alle Skoleforeningens papirer.
- Da jeg gik på pension, tilbød jeg at arbejde for arkivet som en bod for min dårlige samvittighed over ikke at have fået lavet et arkiv, siger han, mens han tager en pause i arbejdet med at flytte flyttekasserne fra Jørgensby-Skolen til de nyrenoverede lokaler på Stuhrs Allé, hvor Skoleforeningens indkøbskontor tidligere holdt til.

Frivilligt arbejde

Men han er ikke alene: Siden 2009 har Aase Winberg været ansat til at få styr på de mange kasser, mapper og løse papirer og arkivere dem efter et gennemskueligt system med numre og under-numre. Hun er også gået på pension, men får løn for at arbejde med arkivet 300 timer om året – det vil sige et par gange om ugen.

Hendes mand, Carl Nielsen, rækker en kasse til hende. Det er ham, der læsser dem ind i Mercedesen oppe på Jørgensby-Skolen, kører ned til Skoleforeningen og bærer dem hen til det nye arkiv.
- Hun ville blive slidt op af at bære alle de kasser, så jeg kunne vælge mellem at pleje hende hjemme eller hjælpe hende og Hans, siger han med et lunt glimt i øjet.
Alene de seneste dage har han kørt 250 kasser.

Hvor mange timer, de tre reelt lægger i arbejdet, og hvor mange kilometer den private stationcar kører med kasser, vil ingen af dem ud med. De kalder arbejdet for en hobby.
- Det er interessant. Der er mange spændende dokumenter, siger Aase og nævner korrespondance med skoler og børnehaver, tyske og danske myndigheder samt læseplaner, lejrskoler, statistik og meget mere.
- Hans er god til at fortælle både om baggrunden for dokumenterne og detaljer om dem, siger hun og tilføjer:
- Og så er det hyggeligt at have Carl med.

Et arbejdsarkiv

Indtil slutningen af 1990erne var Skoleforeningens papirer gemt rundt om, men langsomt blev der gjort forsøg på at samle tingene. Først i en staldbygning ved Center for Undervisningsmidler, så ind i en lille stue og for syv år siden begyndte Aase og Hans at samle det i Jørgensby-Skolens kælder.
Her kunne de endelig begynde at sortere og strukturere.
- Det er første gang, hele arkivet nu kan være et sted – og blive opbevaret rigtigt, siger Hans Andresen og viser rundt.
Allerførst er der et stort rum, der fungerer som modtage-rum. Bagved 20 store mobile kompaktreoler med håndtag, der rummer i alt 940 hyldemeter, og ved siden af er der kontorer og mere opbevaringsplads.

Tilbage til 1920

Arkivet går tilbage til 1920, da forløberen for Duborg-Skolen blev oprettet. En egentlig skoleforvaltning kom først i 1945.
- Jo nærmere nutiden, vi kommer, jo mere papir er der, siger Hans og tilføjer:
- De seneste ti år er der produceret mere papir end nogensinde før.
Han betegner Skoleforeningens arkiv som et ungt arkiv, men siger, at 47 skoler, børnehaver, heldagsskoler, fritidsordning og alt det andet skaber mange sager og dokumenter.
- Det er først og fremmest et arbejdsarkiv, men det får naturligvis efterhånden også en historisk betydning, pointerer han.
- Det er hele Skoleforeningens hukommelse både i det nære og det, der ligger længere tilbage. Vi kan slet ikke undvære det.
Hans tilføjer, at nu er arkivet endelig placeret der, hvor der er mest brug for det: Midt i Skoleforeningens centralforvaltning.
- Jeg håber, at det her arkiv dækker Skoleforeningens behov for de næste ti-tyve år, siger Hans Andresen.

Annelise Mølvig