Vandredag med et godt formål

Elever i Sønder Brarup skoledistrikt blev rystet sammen under en vandretur med Arbeiterwohlfart.

Dkflasønderbrarup2

Hele Sønder Brarup Danske Skole og 5. og 6.-klasserne fra de danske skoler i Kappel, Sørup og Strukstrup var i slutningen af maj med til Arbeiter Wohlfarts (AWO) vandredag sammen med de tyske skoler i regionen.

Vise flag i byen

- Det er vi hvert år. For det første for at vise flag i byen, for vi er jo også en del af samfundet. Desuden er det sundt, og så bruger vi det lidt som et ryste sammen-arrangement for skoledistriktets 5. og 6.-klasser. Sådan nogle arrangementer har vi nogle stykker af i løbet af skoleåret, så eleverne lærer hinanden at kende og har lidt et forhold til hinanden, når de starter i årgang sammen i 7. klasse, siger den konstituerede skoleleder på Sønder Brarup Danske Skole, Søren Christensen.

De mindre elever vandrede fem kilometer, mens de store elever gik ti kilometer. Undervejs var der forfriskninger, blandt andet på mindretallets kursuscenter, Christianslyst. Tilbage på skolen ventede der hotdogs og slik.
Skolerne har betalt to euro startgebyr pr. elev, som AWO næsten ubeskåret sender videre til UNICEF.

Daniel Dürkop