Undervisningsdifferentieringen i den nye skolelov

Det er fællesskolens hovedsigte, at eleverne undervises sammen. Afvigende herfra kan der på 7.-10. klassetrin undervises ved at gennemføre en undervisning, hvor elevhold i enkelte fag sammensættes ud fra et princip om ydre differentiering. Uanset hvilken form skolen vælger, skal beslutningen træffes i samarbejdsrådene.

SYDSLESVIG. Den nye slesvig-holstenske skolelov, som netop er trådt i kraft, lægger op til, at undervisningen i fællesskolen gennemføres ud fra en forståelse af, at eleverne undervises sammen. Det er intentionen at styrke elevernes forskellige udviklingsmuligheder ved at gennemføre en undervisning med fælles læring - altså en indre differentiering.

Skolepolitikken i delstaten lægger sig dermed tæt op af den danske folkeskole-model. Skoleforeningens styrelse har da også i høringsfasen udtalt sig positivt til den nye skolelov.

For det tyske skolesystem har den nye skolelov betydet en stor omvæltning. Det er et farvel til det gamle tredelte skolesystem, og det falder ikke altid lige nemt at sige farvel til noget, der er velkendt. Derfor åbner en aftale mellem de forskellige tyske undervisningsministerier op for ydre differentiering i nogle enkelte fag på 7. til 10. klassetrin.

På grund af en vis usikkerhed i ordlyden af de udsendte cirkulærer, rettede Skoleforeningen derfor henvendelse til undervisningsministeriet i Kiel for at få skaffet mere klarhed. I Undervisningsministeriet i Kiel bekræfter man, at både skoleloven og aftalen med de andre delstater gælder. Det betyder, at man i Slesvig-Holsten ser den indre differentiering som det bærende princip. Hvis der dog er skoler, som tøver med at sige farvel til alt ydre differentiering, vil den stadig være muligt i enkelte fag.
I 7. klasse kan der finde niveaudeling sted i engelsk og matematik. I 8. klasse i tysk og i 9. og 10. klasse i mindst et yderligere naturvidenskabeligt fag. Det er ikke tilladt at foretage ydre differentiering i 5. og 6. klasse.

Skoleforeningens styrelse besluttede allerede tilbage i 2011, at det er helt op til de enkelte skolers samarbejdsråd at afgøre, i hvilken grad og udformning, der ønskes ydre differentiering på skolen. Det hører med til den enkelte skoles kompetence selv at udvikle skolens pædagogiske profil.

Daniel Dürkop