Tre mulige løsninger i karaktersagen

Dansk Skoleforening for Sydslesvig og Det Sydslesvigske Samråd skitserer i et brev til Sydslesvigudvalget tre mulige forslag til løsningen af karaktersagen.

Troels Ravn

Brevet forklarer, i hvilke punkter de danske gymnasier i Sydslesvig adskiller sig fra flertallets gymnasier, og begrunder, hvorfor mindretallets studentereksamener bør få en positiv særbehandling. Brevet er også blevet sendt til andre vigtige aktører, der taler mindretallets sag, som for eksempel Grænseforeningen eller Sydslesvigsk Forening

Brev til Troels Ravn fra den 5. december 2014:

Kære Troels Ravn

På vegne af Dansk Skoleforening for Sydslesvig e. V. og Det Sydslesvigske Samråd retter vi henvendelse til dig som formand for Sydslesvigudvalget. Vi anmoder om udvalgets hjælp til at finde en politisk løsning på karaktersagen. I det følgende er problemet skitseret med forslag til løsninger, men vi er dog åbne for andre forslag, der kan bringes på banen i et evt. hurtigt arbejdende udvalg.

I denne forbindelse er det væsentligt at understrege, at den studentereksamen, som de dansk-sydslesvigske elever tager på A. P. Møller Skolen og Duborg-Skolen, er mere krævende end på de offentlige skoler i Slesvig-Holsten, idet vore elever har fem højniveaufag i forhold til fire i den offentlige skole. En positiv særbehandling vil således ikke være nogen diskriminerende  forskelsbehandling i forhold til elever på offentlige tyske skoler, men en anerkendelse af, at der er særlige vilkår og kvalifikationer, som gør sig gældende for de sydslesvigske elever. Dette vil tage højde for intentionerne i såvel Europarådets Rammekonvention som Sprogpagt, der begge sikrer mindretalsrettigheder.

Problemet

Fra og med 2014 indførte Undervisningsministeriet og Uddannelsesministeriet en ny karakter­omregningsskala for studentereksamener taget i Tyskland. Dette berører også studentereksamenen taget på det danske mindretals to gymnasier: A. P. Møller Skolen og Duborg-Skolen. Eleverne tager her en slesvig-holstensk studentereksamen, som ud fra de gældende regler udmøntes i et samlet gennemsnit efter den tyske skala. Dette studentereksamensgennemsnit omregnes i forbindelse med ansøgning til videregående uddannelser i Danmark til den danske syvtrins-skala. Den nye omregningsskala betyder, at de sydslesvigske studenters omregnede gennemsnit fra og med 2014 for den brede midtergruppe til dels er markant lavere, end det tidligere var tilfældet.

Omregningen af vore studenters karakterer har i årtier været baseret på en enighed om, at oversættelsen af karakterer opnået ved mindretallets skoler måtte tage højde for vore skolers danske profil, og at tre år i dansk børnehave og 13 års dansk skolegang i langt højere grad kvalificerer de unge mennesker til det danske uddannelsessystem end et tilsvarende forløb i offentlige tyske institutioner. Derfor blev der foretaget en statistisk sammenligning af vores karakterer med resultaterne i Danmark.

Nyordningen, som er trådt i kraft i 2014, sætter denne enighed over styr. Fremover skal omregningen baseres på eksamensresultater fra hele Tyskland, uden at der tages hensyn til det føderale system med 16 forskellige uddannelsessystemer. Beslutningen om ikke at ville foretage en statistisk sammenligning alene med den berørte gruppe er sagligt forkert og favoriserer desuden dimittender fra rent tyske gymnasier, hvis gennemsnit bliver højere end fra de to mindretalsskoler.

Dertil kommer, at en studentereksamen fra A. P. Møller Skolen og Duborg-Skolen adskiller sig fra studentereksamener taget på offentlige gymnasier i Slesvig-Holsten: Mens eleverne på offentlige gymnasier kun undervises i fire højniveaufag, får alle de sydslesvigske elever obligatorisk undervisning på fem højniveaufag.[1] Centralt står undervisningen i højniveaufaget dansk på modersmålsniveau, som undervises i henhold til kompetence- og færdighedskrav i Danmark. Samtidig undervises eleverne på modersmålsniveau i faget tysk. Dertil kommer flere ugentlige timer og et længere skoleår end på offentlige skoler. I øvrigt undervises alle andre fag på dansk på modersmålsniveau.

I samtaler med Uddannelses- og Forskningsministeriet har Skoleforeningens mål været en løsning, der tager højde for de faktiske forhold og fastholder, at der er forskel på en studentereksamen fra de danske skoler i Sydslesvig og fra en offentlig tysk skole. Dette er blevet afvist, og vi er blevet præsenteret for en nyordning, der tilsidesætter vores indvendinger. Vi arbejder derfor på at finde en løsning.

Løsningsmodeller

Dansk Skoleforening for Sydslesvig ønsker en konstruktiv og målrettet dialog, som kan sikre, at der igen fremover tages afsæt i, at studenter fra de to danske mindretalsgymnasier har særlige forudsætninger, krav og kompetencer, som ikke på tilsvarende vis gør sig gældende for studenter fra andre gymnasier i det tyske føderale system.

Der er en lang tradition for, at det særlige tilhørsforhold mellem det danske mindretal og Danmark er kommet til udtryk ved særlige regler. I 2015 er det præcist 60 år siden, at Danmark og Forbundsrepublikken Tyskland med de skelsættende København-Bonn Erklæringer af 29. marts 1955 bl.a. skabte eftertrykkelige løsninger på skoleområdet for det danske mindretal. Det var disse regeringserklæringer, som Danmark og Tyskland med rette fremhæver som centrale for den dansk-tyske mindretalsmodel, at grundlaget for studentereksamenen fra det danske mindretal blev skabt.

Skoleforeningen foreslår, at der nedsættes en hurtigt arbejdende arbejdsgruppe med repræsentanter for det politiske liv, Undervisningsministeriet, Uddannelsesministeriet og repræsentanter for Skoleforeningen, som kan kortlægge holdbare løsninger til gavn for det danske mindretal.

I denne forbindelse foreslår Skoleforeningen tre forskellige løsningsmodeller, som hver for sig vil kunne tilvejebringe en konstruktiv løsning:

  1. Der skabes mulighed for, at A. P. Møller Skolen og Duborg-Skolen med afsæt i den slesvig-holstenske studentereksamen tillige kan udstede et dansk eksamensbevis under forudsætning af, at eleverne går op til en obligatorisk skriftlig eksamen i dansk. En sådan model vil betyde en såkaldt ”dual degree” med to studentereksamensbeviser: Det slesvig-holstenske og et dansk med danske karakterer og karaktergennemsnit, som kun kan udstedes af de to mindretalsgymnasier.
  2. Der indføres en særskilt mindretalsbonus, hvor det efter de nye regler omregnede studentereksamensgennemsnit ganges med en faktor på 1,10. Dermed tages der højde for de særlige krav og niveauer, som kun gør sig gældende på de to mindretalsgymnasier, men ikke på andre gymnasier i Tyskland.
  3. Den tidligere omregningstabel, som gjaldt til og med 2013, genindføres for de to danske mindretalsgymnasier. Omregningen finder sted med afsæt i statistiske analyser af de reelle studentereksamensresultater på de to gymnasier. Her vil der være tale om at vende tilbage til status quo situation.

Hver af de anførte modeller vil kunne løse problemet med den nye omregningsskala. De vil ligge i forlængelse af de særlige regler, som gælder for medlemmer af det danske mindretal på en række områder, og som understreger, at medlemmer af det danske mindretal nyder en særlig status i forhold til Danmark. Ingen af disse løsningsmodeller skaber nogen ulempe for elever, der ikke tilhører det danske mindretal. Udgangspunktet er i hvert tilfælde, at der tages udgangspunkt i 13 års dansksproget skolegang og et gymnasium, hvis faglige indhold og niveauer allerede er godkendt og jævnført med danske niveauer.

Dansk Skoleforening for Sydslesvig og Det Sydslesvigske Samråd ser frem til en konstruktiv dialog og udredningsproces, som i løbet af kort tid vil kunne føre frem til en holdbar løsning, som fastholder de særlige relationer mellem Danmark og det danske mindretal.

Det er vort håb, at et resultat vil kunne foreligge rettidigt op til markeringen af 60 året for København-Bonn Erklæringerne i marts 2015.

Venlig hilsen

Udo Jessen
formand for Dansk Skoleforening for Sydslesvig

Kirstin Asmussen
formand for Det Sydslesvigske Samråd


[1] I Undervisningsministeriets svar på spørgsmål 58 til Børne- og Undervisningsudvalget anføres det fejlagtigt, at eleverne på de to danske mindretalsgymnasier kun undervises i fire højniveaufag. Det korrekte antal er fem, som kun gælder de danske gymnasier. Desuden undervises eleverne i mellem 98 og 104 ugetimer fordelt over tre år, ikke som anført i svaret i 98 til 100 ugetimer.