#TegnDanmarksFremtid ny video
I april havde Grænseforeningens Kulturmødeambassadører opfordret alle til at samles rundt om i Danmark og Sydslesvig med et kridt i hånden og skrive, hvad de er stolte af, og hvad de drømmer om for Danmark.
23. juni 2015Rigtig mange af de danske skoler i Sydslesvig har bidraget med arrangementer rundt omkring i landsdelen. Nogle af de mange billeder og film, der er blevet produceret, er med i dette sammenklip fra Grænseforeningens Kulturmødeambassadører.
Grænseforeningens Kulturmødeambassadører beklager, at der er kommet kludder i rulleteksten, der desværre ikke indeholder de rigtige skolenavne.
Skoleforeningen synes, at det er en skam, at alle skolerne ikke er kommet med i sammenklippet og vil derfor gerne samle en billedkollage på Skoleforeningens hjemmeside.
Såfremt I som deltagende skole gerne vil have jeres billeder synliggjort, er I meget velkomne til at sende dem til kommunikation@skoleforeningen.org
Tak til alle, der har været med!