Sydslesvigman

Fra den 12.-14. juni er Sydslesvigman på road trip tværs gennem Danmark for at møde folket og sætte Sydslesvig på lystavlen.

Cover

Fire millioner danskere grænsehandler mindst én gang om året i Sydslesvig, alligevel er kendskabet til det danske mindretal dalende i den danske befolkning. Derfor har formanden for Skoleforeningen, Udo Jessen, hentet hjælp hos Sydslesvigman.

Dansk Skoleforening for Sydslesvig e.V. driver 57 daginstitutioner, 46 skoler og en række andre institutioner for det danske mindretal i Sydslesvig.

- Vi har fået fat i den helt rigtige til opgaven, udtaler formand Udo Jessen. Oplysningen om Sydslesvig er en supervigtig opgave, der bedst kan løses af en superhelt.

Sydslesvigman er superhelten i mindretallets univers. Han kæmper for at bevare den åbne grænse til Sydslesvig og styrke båndet mellem det danske mindretal og Danmark.

- Jeg påtager mig gerne denne opgave, siger superhelten, der er kendt for at overvinde grænser.

For at sikre, at »det danske mindretal ikke skal blive glemt« har Sydslesvigman indført en ny smiley-ordning. Formålet med smiley-ordningen er at give danskere viden om, hvor gode eller dårlige de er til at huske det danske mindretal i Sydslesvig.

Superhelten optræder som team, der består af fire unge fra 2. G på Duborg-Skolen i Flensborg. De er udstyret med superheltedragter med sydslesviglogo og rejser i kommende weekend tværs gennem Danmark med DSB. Deres mission er at møde så mange danskere som muligt undervejs og vække deres interesse for Sydslesvig.

Den levende aktionsudstilling byder blandt andet på en videnstest med ni skarpe spørgsmål om Sydslesvig. Lig den danske smiley-ordning vil testkandidaterne få en hurtig tilbagemelding til, om de er eksperter eller om de har huller i deres Sydslesvigkendskab og har brug for hukommelseshjælp. Deltagerne modtager et certifikat med en række gode ideer til, hvordan de kan blive klogere på Sydslesvig.

 

Sydslesvigman dokumenterer løbende sit road trip.

Følg med på

facebook.com/sydslesvigman

Instagram

Visitkort -forside Visitkort -bagside

 Sydslesvigman's Smiley-ordning

Smileykort -forside Smileykort -bagside