Sydslesvigeren har trukket Syddanmarks uddannelser mod syd

Alexander von Oettingen er vokset op i en dansk-tysk-sydslesvigsk verden. I dag bor han i Husby og bruger sin baggrund både i sit arbejde som direktør for uddannelse og forskning, i sin egen forskning og i udvalgene på Christiansborg.

DSC_7024

Oettingen bor i Sydslesvig. Det ene er, at han godt kan lide grænseegnen og mindretallet. Den anden er, at hans doktordisputats og dermed hans faglighed handler om brobygningen mellem dansk-tysk uddannelsespædagogik, -filosofi og -tradition.

- Jeg kunne selvfølgelig bo i Aarhus, men her har jeg radio og tv. Og her kan jeg tale både dansk og tysk, siger Alexander von Oettingen. Han har sat sig med et krus te ved langbordet i familiens store hus ved gadekæret i Husby, hvor han bor med sin kone og tre børn i alderen 13, 11 og 8 år samt Olga – en russisk zar-hund (bolonka zwetna), der ligger på et skind lige under den varme brændeovn. Til daglig arbejder han på University College Syddanmark og har kontor både i Haderslev og Esbjerg. Han er direktør for alle 18 uddannelser, der strækker sig fra uddannelser til lærer, pædagog og socialrådgiver videre til jordemoder, sygeplejerske og over til bioanalytiker og grafisk designer. UC Syddanmark er en professionshøjskole, og Alexander von Oettingen har ansvaret for såvel uddannelser som efteruddannelser og forskning, hvilket betyder ansvar for 450 medarbejdere og 12.000 studerende.

Tysk præg

Da UC Syddanmark tilbød ham stillingen som direktør, sagde han, at han ville vende UC Syddanmarks blik mod grænselandet og Tyskland.
- Mange af de andre professionshøjskoler har vendt sig mod England, Norden eller Kina, vi har blikket vendt mod syd, siger Alexander von Oettingen og forklarer det med, at en del af de uddannelser, der er på UC Syddanmark, er det, han betegner som velfærdsuddannelser. Det er for eksempel sygepleje, lærer og pædagog. Mange af de moderne teorier inden for de områder har forbindelse til de tyske traditioner.

- Dansk og tysk uddannelseskultur ligner hinanden, og OECD er med til at gøre uddannelseskulturen i EU mere strømlinet og ensartet, siger Alexander von Oettingen og forklarer, at den tyske uddannelseskultur især har haft betydning for den danske opfattelse af dannelse, opdragelse og læring.

- Man har i lang tid oversat de tyske ideologier, teorier og ideer til dansk, men har samtidigt fordansket dem på pragmatisk vis, siger Alexander von Oettingen. Han forklarer, at den danske folkeskolereform er en konsekvens af den uddannelsespolitik, som OECD er i færd med at ensrette.
- Den vil også ramme de sydslesvigske skoler, spår han.

Fremmed

- Mange af mine kolleger er orienterede mod det engelske, men jeg kan fornemme, at de synes, det er spændende at se mod Tyskland, siger Alexander von Oettingen, og tilføjer, at han som direktør bruger meget af sin sydslesvigske baggrund.

En ting undrer ham:
- Når jeg har mine danske kolleger med til arrangementer i mindretallet, synes de, at det er meget tysk.
Selv kan han nogle gange opleve, at han er fremmed overfor såvel det tyske som det danske flertal og overfor det danske mindretal.

- Man kan nemt blive fremmed i mindretallet, hvis man kommer med ydre påvirkninger, siger han og fortsætter:
- Jeg kan opleve, at de ting, mindretallet finder livsvigtige, finder jeg måske knap så vigtige.

Han undrer sig også, når de studerende fra mindretallet på UC Syddanmark for eksempel erklærer: Vi tyskere kommer ikke i morgen.

Selv om han selv pendlede frem og tilbage mellem Sydslesvig og seminariet i Haderslev, da han læste, så kan han godt unde mange sydslesvigere at leve og arbejde i flertallet.

- Det kan være for nemt at være i mindretallet, mener han og tilføjer, at det også er godt at blive bedre til dansk.
- Man kommer ikke langt med den sydslesvigske dialekt, hvis man skal klare sig i flertallet, siger han.

Demokratisk forskning

Også i den del af hans job, der består i at være ansvarlig for forskningen på UC Syddanmark, mærker hans kolleger hans opvækst i Tyskland.

 Jeg har en tysk forståelse af forskningen, og den består i, at videnskab og politik skal være adskilt. Det er blevet mere mudret i Danmark, og jeg finder det vigtigt for demokratiet at holde de to ting adskilt, siger Alexander von Oettingen.

På Christiansborg har man også lært sydslesvigeren at kende. Fra sine kolleger ved han, at han bliver omtalt som den »skarpe tysker med det underlige navn«.
- Jeg sidder i flere ministerielle arbejdsgrupper, blandt andet en, der udarbejder retningslinjer for læreruddannelsen, siger Alexander von Oettingen og siger med eftertryk:
- Jeg har brugt meget tid på at forklare embedsmændene i ministeriet, at de ikke skal tælle sydslesvigere som tyskere.

Annelise Mølvig