Skoleleder ansat til at løfte skolen

Husum havde haft skiftende skoleledere, og det havde været svært at finde en, der ville. Men Solveig Aggerholm sagde ja. De første seks måneder var hun ved at fortryde, men i dag føler hun, at hun passer sammen med skolen.

DSC_6623

Endelig er der fundet en skoleleder til Husum Danske Skole. Sådan skrev Flensborg Avis for to år siden. Forinden havde der været flere skift, men siden 1. august 2013 har der stået Solveig Aggerholm på navneskiltet ind til skolelederens kontor.

- Jeg ved, at jeg er god til personaleledelse, god til at skabe ro, og det havde skolen brug for, siger Solveig Aggerholm, der også tidligere har været ansat som problemknuser andre steder. Selv synes hun ikke, at hun er god til det innovative. Det er andre bedre til.

- Men jeg kan skabe ro og trivsel, hvilket giver mere energi, så folk kan stoppe op, trække vejret og se, hvad skolen har brug for. På den måde kan vi sammen skabe arbejdsglæde, siger hun, og tilføjer, at det kan være svært at lede lærere.
- Lærere er hver i sær ledere i deres egne rum, siger hun.

Solveig Aggerholm kom fra en stilling som konstitueret skoleleder på Dybbøl-Skolen i Sønderborg og har aldrig boet i Sydslesvig før. Alligevel har hun altid haft et nært forhold til grænseegnen.
- Jeg er vokset op i Skive. Min far holdt Flensborg Avis, og vi har holdt mange ferier hernede.

Selv om Solveig Aggerholm flere gange før er blevet ansat til at løse et problem, så lægger hun ikke ud med at revolutionere.
- Man er nødt til at tilsidesætte egne ønsker og finde ud af, hvad det er for medarbejdere, og hvad de er utilfredse med, siger Solveig, der lagde ud med at tale med alle 24 lærere enkeltvis i løbet af de første seks uger. Samtidigt skulle hun finde rytmen i skoleåret, lære karaktersystemet at kende og selv undervise.

- Heldigvis havde jeg god støtte i viceskoleinspektør Karl-Heinz Blumenau. Det er heldigt, at vi arbejder så godt sammen, siger Solveig Aggerholm.

Sammen med lærerne besluttede hun at trække en streg i forhold til det gamle og se fremad.
- Jo mere jeg lærte skolen at kende, jo mere urimeligt syntes jeg, det var, at skolen ikke havde et godt ry, siger Solveig Aggerholm.

I april 2014 holdt Husum Danske Skole sammen med de andre danske foreninger åbent hus for at vise, hvad skolen kan.
- Det kostede mange timer, men alle var engagerede, og generelt er lærerne stolte af deres fag og viste alle, hvordan det foregår i biologi, dansk, tysk og alle de andre fag. Det var en succes, siger hun.

Det betyder ikke, at medarbejderne ikke møder modstand.
- De vil gerne tages med på råd, og det er min opgave at lytte, siger Solveig og tilføjer:
- Men jeg synes også, at jeg kan mærke, at det er ok, at det er mig, der må træffe beslutningen til sidst.

Hun fortæller også, at selv om hun er god til at gå i dialog og bevare roen, så kan hun godt blive vred, og det viser hun.
- Selvfølgelig må jeg vise, når jeg bliver vred, men man kan godt gøre det uden at blive personlig, siger hun.

De første måneder var Solveig Aggerholm ikke selv glad. Hun var i tvivl om, hvorvidt hun kunne løse opgaven, men ved årsskiftet 13-14 mærkede hun, at det gik fremad. Da foråret kom, troede hun på det.
- Nu er vi i gang med mit andet år, og det er meget lettere. Nu er der overskud til andre ting, og jeg kan mærke, at vi passer sammen.

- Det er ikke min ære, at det går godt i dag, men jeg har været med til at skabe en tro på, at det, vi gør, er godt nok. Folk gør ikke tingene anderledes i dag end før, men de har fået troen på, at de kan, siger hun.

Noget af det nye i dag er, at alle elever skal læse hver dag mellem 7.50 og 8.10.
- Det har betydet, at vi har forkortet de næste fire lektioner med fem minutter og fået nye ringetider, siger Solveig Aggerholm og forklarer, at alle skal læse i 20 minutter og føre en logbog over deres læsning. Selv i første klasse. To læsekoordinatorer finder bøger, der passer til hvert enkelt barn.

- Man kan virkelig mærke, hvordan de fordyber sig. Der er bomstille, siger hun og fortæller, at hun er spændt på at se resultatet af læseindsatsen om et år.
Samtidigt med at hun kom til en nye skole, ny undervisning og nye karakterer, så kom hun også til et nyt land og et nyt sprog.

- Jeg har det svært med alle de titler, man bruger her, jeg er jo bare Solveig, siger hun og fortæller, at den største overraskelse ved det nye job har været kollegerne:

- Jeg havde ikke regnet med, at der var så mange energiske og sprudlende medarbejdere. Med det ry, skolen havde, var det svært for mig at forestille mig medarbejderne på forhånd siger hun og fortæller, at hun mødte en overraskelse mere:

- Jeg havde ikke gjort mig klart, at jeg jo er nødt til at tale tysk, for eksempel ved svære forældresamtaler, siger hun og fortsætter:

- Lærere og forældre har hørt nogle sjove ting fra min mund, når jeg taler tysk, men de er ikke vant til på samme måde som i Danmark at grine af en leder. Men jeg prøver at få indført, at det må man godt, jeg er jo kun et menneske

Annelise Mølvig

DSC_6651Burkhard Klimm er næstformand i samarbejdsrådet og har en datter i 4. klasse. Han har det sorte bælte i kung fu, og siden februar har han hver tirsdag eftermiddag undervist en gruppe elever i kung fu. Han betegner Solveig Aggerholm som en leder, der er synlig og til at tale med. – Vi har et tillidsfuldt samarbejde, siger han.