Salmer og brød til 300 skoleelever

Det er sjovere at synge end at læse. Nej, det er sjovere at læse end at synge. Meningerne blandt 6. klasse på Hiort Lorenzen-Skolen er delte.

Salmesang Drenge

Sammen med 300 andre 6. og 7. klasses elever fra fem sydslesvigske skoler indtog de Ansgar Kirke for at synge fem salmer og lytte til biskop Marianne Christiansen, Haderslev Stift.

- Hver dag skal vi læse 20 minutter, men i hele den sidste uge har vi læst salmerne og sunget dem som karaoke, fortæller Rune Carstensen. Det er ham, der mener, at det er sjovere at synge end at læse. Ved siden af ham sidder Kevin Schwenker. Han er ikke i tvivl, han vil hellere læse end at synge.

Efter velkomsttalen bad to elever indgangsbøn. Da de satte sig, kvitterede eleverne med stor klapsalve.
- Det er dejligt, I er her, sagde biskop Marianne Christiansen, og fortsatte:
- Men jeg vil opfordre jer til ikke at klappe, fordi det jo er jer selv i klapper af.

Derefter sang eleverne »Vi kommer til din kirke, Gud«, og biskoppen talte om, at i kirken er der både sørgelige sange og historier.
- De sørgelige minder en om, at andre har haft det lige som en selv, og nu skal vi synge en historie om Jesus, hvordan han kom og levede på jorden og hvordan han gik i døden.

Men inden orgelet satte i gang, fik eleverne besked på at rejse sig op.
- I synger bedre, når I står op, sagde biskoppen.

Da biskoppen tale om »brødet vi deler ved det fælles måltid«, delte provsten og de to børne- og ungdomspræster brød ud til alle 300.

Annelise Mølvig

Dkflubiskop Og Salmer 9

Fem skoler deltog i salmesangen. Det var A. P. Møller, Jes Kruse-, Hiort Lorenzen-, Jens Jessen- og Duborg-Skolen. Rekorden var 62 elever fra Jens Jessen-Skolen, men de andre lå lige efter i antal.