Rekordmange deltagere til »Grøn Festival 2015«

Førskolebørn og skoleelever vil 6. maj præsentere deres forslag til bæredygtige projekter. Det sker på A.P. Møller Skolen. I alt har 1600 meldt sig til.

Dkflagoenfest 140 hold fra 25 institutioner er i gang med  at forberede et projekt til Grøn Festival 2015. Det er lige fra førskolebørn til gymnasieklasser. I alt har 1600 børn og elever samt 150 voksne meldt sig til dagen.
- Det er rekord, siger Kirsten la Cour, der er konsulent i Dansk Skoleforening og tovholder på Grøn Festival 2015.

På festivalen vil børnene vise hinanden de projekter, de har arbejdet med. Temaet er miljømæssig bæredygtighed.
- Skoleforeningen har meldt sig til Friluftsrådet, og derfra har vi fået en masse fornemt materiale, som kan inspirere skoleeleverne og underviserne, siger Kirsten la Cour og fortæller, at der er specielt materiale til dagsinstitutionerne. Det hedder »Det grønne spirer«.

Gennem Friluftsrådet kan klasserne melde sig på en international linje, eco-schools.
- Her kan de arbejde sammen med klasser henne i Australien, oppe i Skagen eller nede i Paris, siger Kirsten la Cour og fortæller, at der er frit slag. Nogle laver måske solar-biler, der kan køre hurtigt, andre arrangerer en modeopvisning af bæredygtigt tøj.

De 40 hold vil vise plancher og modeller om affald, bæredygtig udvikling, økologisk produktion, vand, energi, natur, klimaforandringer og biavl, oplyser Kirsten la Cour og fortæller, at miljøminister Harbeck vil besøge udstillingen, ligesom der vil komme repræsentanter fra Friluftsrådet.

Det er Kirsten la Cours opfattelse, at festivalen kan være med til at give børnene en forståelse af, at de selv har indflydelse på fremtiden.
- Ofte ved børn en masse, der gør dem usikre på fremtiden, men gennem Grøn Festival viser vi, at der mulighed for selv at handle, siger Kirsten la Cour og tilføjer:
- Jeg tror på, at undervisning er med til at ændre adfærd.

Festivalen er den 6. maj fra klokken 9.00 til 13.15. Alle er velkomne.
Grøn Festival finder sted hvert 5. år. Sidste gang var i 2010 på Spejdergården Tydal, dengang hed festivalen »Energi Festival«.

Annelise Mølvig