Mødtes efter 50 år

I 1965 forlod de Gustav Johannsen-Skolen med deres realeksamen-bevis i hånden. Det er 50 år siden, og det skulle fejres.

Realister 1965

Lørdag den 21. marts mødtes næsten alle. Kun fem kunne ikke komme. En af deres unge lærere fra dengang, forhenværende skoleinspektør på Gustav Johannsen-Skolen Jørgen Pejtersen, deltog også i jubilæet. De 24 jubilarer blev først vist rundt på skolen af skoleinspektør Ole Uth. Derefter var der frokost på St. Knudsborg. Jubilarerne har aftalt at mødes igen om fem år.

Annelise Mølvig