Miljøpris til eleverne i Risum

Skolens biprojekt bliver hædret med en pris.

Dkflabier1

Risum Skole får tildelt Nordfrisland Amts innovationspris 2014 for klima- og miljøbeskyttelse.

Skolens elever får prisen, som er på 1500 euro, for at have lavet en bikube i forbindelse med en projekt-uge. Prisoverrækkelsen finder sted på amtsgården i Husum den 3. februar kl. 15.

Innovationsprisen skal markere, at klima- og miljøbeskyttelse har stor betydning i Nordfriesland, hvor stigende vandstand kan true det unikke landskab.

Ungdomspris

Prisen skal fremhæve eksemplariske projekter og tiltag inden for klima- og miljøbeskyttelse og gøre dem mere kendte. Prisen bliver uddelt til projekter, der arbejder med miljøbeskyttelse, miljøteknologi, miljøpædagogik, klimabeskyttelse, vedvarende energi, naturbeskyttelse eller affaldshåndtering. Derudover stiftes en børne- og ungdomspris, og det er den eleverne i Risum har fået.

Den uddelte præmie skal bruges målrettet til gennemførslen af de foreslåede projekter, til disses videreførelse eller til nye projekter på de nævnte områder.
Præmieuddelingen skal derfor ikke markere aktiviteternes afslutning, men nærmere anses for at være »en motivation til at fortsætte og forbedre tiltagene samt at starte nye aktiviteter«.

Daniel Dürkop