Karaktersagen bliver løst inden for en måned

Det lovede undervisningsminister Christine Antorini, efter hun havde fortalt 200 sydslesvigske gymnasieelever, at den sag vil blive løst.

DSC_7083Grænseforeningen havde inviteret 13. årgang fra Sydslesvig på en to-dages tur til København med et tæt besat program. Turen endte på Christiansborg, hvor eleverne lyttede til et panel af politikere. Bagefter kom undervisningsminister Christine Antorini og lovede, at hun snart får løst karaktersagen.

Vi er ret tæt på en løsning, sagde Christine Antorini, da hun mødte 13. årgang fra Duborg Skolen og A.P. Møller Skolen i landstingsalen på Christiansborg.

Direkte adspurgt sagde hun til Fokus efter mødet:
- Det sker inden for den næste måned.

Hun ville dog ikke sætte dato på. Løsningen kan ske ved at give de sydslesvigske studenter ekstra point for at have gået 13 år i skole og for at have både dansk og tysk på modersmålsniveau.

- Selvfølgelig betyder omregningsfaktoren noget for at komme ind på sit drømmestudie, sagde hun til de 200 elever og forklarede, at den gamle omregningsfaktor byggede på 20 år gamle karakterer fra Duborg-Skolen.

- Nu har vi set på alle de tyske karakterer og lavet en lille ændring, sagde Christine Antorini og fortsatte:
- Den nye omregningsfaktor ændrer vi ikke ved, men I har noget med jer, der tæller lidt mere. I har 13 års skolegang og dansk som modersmål. Vi arbejder på at få det mere talt med.

Annelise Mølvig

Læs mere her