Formandens tale

Uddrag fra Per Gildbergs tale til Fællesrådsmødet.

Heldagsskolen

I de seneste år er der både nord og syd for grænsen blevet igangsat en udvikling, der går ud på at skabe en større sammenhæng i børns liv og vilkår.

Skoleforeningen er kommet langt med at tilbyde læringsmiljøer, der strækker sig fra den normale undervisnings begyndelse til en række aktivitetstilbud, der tidsmæssigt går til mellem kl. 15 og 16. Således er 788 elever tilmeldt skolefritidsordninger på 30 skoler, og i fællesskolerne, der er placeret i de større byer, har alle nu, bortset fra Duborg-Skolen, etableret sig med heldagsskoletilbud.

Yderligere udvikling

Der er ingen tvivl om, at forældre overalt efterspørger en udvidelse af de tidsmæssige rammer for skolernes tilbud herunder meningsfyldte aktiviteter efter undervisningstiden. Vi bliver derfor også nødt til at overveje, hvordan vi kan befordre en yderligere udvikling af heldagsskolen.

Spørgsmålet er: Vil det fremover være en løsning at omdefinere skolefritidsordningerne til heldagsskoleordninger, da det ellers vil være nødvendigt at etablere sig med to forskellige ordninger? altså både heldagsskoleaktiviteter for elever på 5. og 6. klassetrin og så skolefritidsordninger for elever på 1.-4. klassetrin?

En model til alle skoler

Konsekvensen af en sådan forandring vil være, at der på alle skoler er tale om samme model, at alle skoler udover de nuværende aktiviteter skal udbygges til også at tilbyde lektiecaféer og et varmt måltid mad. De seneste års udvikling med oprettelse af skolefritidsordninger på efterhånden langt de fleste skoler har så absolut været en succes, der i høj grad har været med til at styrke de mindre skolers position. Samtidig har skolefritidsordningerne været med til at ligestille børn fra landdistrikterne i forhold til de muligheder, der hidtil har været tilbudt familierne i de større byer.

Frisiskundervisning

I efteråret 2013 henvendte repræsentanter fra SSW og Friisk Foriining sig til Skoleforeningen og præsenterede et forslag fra en arbejdsgruppe, »Frisere i SSW«, om at styrke indsatsen for frisiskundervisning ved de danske skoler i Sydslesvig.
Udgangspunktet for henvendelsen er blandt andet, at regeringen i Kiel har taget initiativ til at styrke undervisningen i frisisk ved de offentlige skoler. Parallelt hermed opfordres Skoleforeningen til at gøre sig tilsvarende tanker, da Skoleforeningens vedtægter indeholder formuleringen »at drive dansk pædagogisk virksomhed for det danske mindretal i Sydslesvig og for de med mindretallet samarbejdende frisere«.

Udvide tilbuddet

Aktuelt gennemføres der undervisning i frisisk ved skolerne i Vesterland-Kejtum, Bredsted Danske Skole og i Risum Skole/Risem Schölj. Skoleforeningen har derudover taget initiativ til at udvide tilbuddet om undervisning i frisisk ved andre skoler - især i Nordfrisland og ved A. P. Møller Skolen samt Duborg-Skolen. Interessen har imidlertid hidtil ikke været tilstrækkelig til, at det var muligt. Det skal dog ikke være nogen undskyldning for, at der ikke kan gøres mere.

Vi er derfor i en konstruktiv dialog med Friisk Foriining for at analysere situationen og drøfte mulige initiativer. Der er blevet besluttet at nedsætte et arbejdsudvalg, der skal undersøge muligheden for at etablere frisiskundervisning på 3. klassetrin i Læk og Husum.

Vuggestuer

Skoleforeningen har igennem de seneste år sat meget ind på at udbygge antallet af vuggestuepladser, og hvis vi skal leve op til de krav, der stilles i det omgivende samfund, må målsætningen være, at Skoleforeningen inden for en kort årrække er i stand til at tilbyde en vuggestueplads til ethvert barn, der efterspørger en plads i en dansk daginstitution.

Ud fra en sådan målsætning vil jeg vurdere, at der stadig er et stykke vej, før dette mål er nået. Pr. 1. september 2014 råder Skoleforeningen over 280 vuggestuepladser, og vi regner med, at dette tal udbygges til 395 pladser ved udgangen af 2015. Med en stigning på 116 vuggestuepladser til udgangen af 2015 vil der være tale om en særdeles markant udvikling, der vil forøge det samlede antal vuggestuepladser med 41 %. Stigningen i antallet af vuggestuepladser er markant i forhold til den hidtidige udvikling på området.

Mest modtageligt

En kritisk røst vil måske stille spørgsmålstegn ved, om det overhovedet er nødvendigt at satse så meget på at sikre institutionsrammer for børn i alderen 1-3 år. I en OECD-rapport fra 2012  fastslås det, at barnets hjerne er mest modtagelig for udvikling af sprog, talforståelse, sociale kompetencer og selvkontrol, når barnet er mellem 12 og 36 måneder gammelt. Det vil sige, at vuggestuealderen er den periode, hvor børn er allermest modtagelige for indlæring af for eksempel dansk sprog, sange og mange andre kulturelle traditioner. Fra en mindretalssynsvinkel må vi betragte det som en særlig gave, hvis Skoleforeningen i løbet af de nærmeste år kan få udbygget antallet af vuggestuepladser, så der opnås en balance mellem udbud og efterspørgsel. I den aktuelle situation må vi dog stadig leve med, at en del børn først vil kunne få en plads i en dansk børnehave efter at have gået i en tysk vuggestue i nogle år.

Lige så vigtigt, som det er at få skaffet flere vuggestuepladser, er det, at børnehaverne og vuggestuerne har en offensiv strategi for at lære børn sprog, og dette selvfølgelig allerhelst i et samarbejde med forældrene. Der kommer ikke sprog ud af ingenting, nej, der skal en faglig velfunderet og målrettet indsats til, for at børnene får det optimale ud af deres sproglige udvikling i vuggestuealderen. Jeg tænker på, hvilken afgørende forskel der må være, hvis man sammenligner et barn, der først begynder sin dansksproglige udvikling, når det kommer i børnehave, og så et barn, der i perioden fra 1-3 år er kommet langt med at forstå og tale det danske sprog.

Økonomi og prioritering

Mulighederne for at øge antallet af vuggestuepladser er et spørgsmål om økonomi og prioritering af midler. Det skal ikke skjules, at denne udvikling hidtil har haft høj prioritet. I den forbindelse har det været afgørende, at det for Skoleforeningen er lykkedes at få del i en række offentlige midler herunder tilskud fra en del kommuner, der har set det som en profileringsmulighed at kunne tilbyde vuggestuepladser til forældre fra det danske mindretal i netop deres kommune. At danske mindretalsfamilier på den måde bliver et aktiv for en kommune, hilser vi selvfølgelig meget velkomment. Der er tale om sameksistens på bedste vis og set i lyset af mange andre diskussioner, hvor man har taget udgangspunkt i, at børn fra det danske mindretal udgør en ekstra omkostning, er der her tale om en meget glædelig udvikling.

Den ny skolelov

I den forløbne periode har vi i styrelsen udtalt os positivt til den nye skolelov, Der har været behov for at styrke indsatsen for at udvikle elevernes læring og faglighed ud fra egne forudsætninger.

Derfor har et udvalg nedsat af styrelsen beskæftiget sig med, hvordan undervisningsdifferentiering kan tilgodeses på en bedre måde i undervisningen - ikke mindst set i lyset af den nye skolelovs bestemmelser. Initiativet er fulgt op på en række ledermøder og regionale møder med repræsentanter fra samtlige skoler. Ved dette skoleårs start har en række skoler gennemført pædagogiske dage med specielt fokus på emnet, og der er planlagt kurser med henblik på at styrke lærernes faglige og didaktiske kompetencer i undervisningsdifferentiering. Pr. 1. august 2014 trådte en ny slesvig-holstensk skolelov i kraft, hvis indhold på nogle punkter nærmer sig nordisk skoletradition.

  1. En længere fælles læring, hvis udmøntning betyder, at eleverne grundlæggende skal undervises samlet, hvorved elevernes forskellige udviklingsmuligheder styrkes ved at gennemføre en undervisning med indre differentiering. På fællesskolens 7.-10. klassetrin kan der afvigende herfra gennemføres en undervisning med ydre differentiering i enkelte fag i henhold til »KMK-aftalerne«, det vil sige kultusministerkonferencens aftaler vedrørende undervisningsdifferentering. Skolens koncept for organisering af undervisningen i fællesskolen skal godkendes af samarbejdsrådet.

  2. Udtalelser i stedet for karakterer indtil 7. klassetrin. Undtagelser herfra skal ifølge skoleloven besluttes af »Schulkonferenz«, der hos Skoleforeningen svarer til samarbejdsrådet. Ifølge Skoleforeningens vedtægter er denne beslutningskompetence dog placeret ved Fællesrådet, da det er beskrevet i § 11, at »Fællesrådet træffer endvidere beslutning om overordnede principper for skolens bedømmelse af elevernes arbejde.«

  3. Gentagelse af et klassetrin kan først tillades fra 8. klasse.

  4. Inddeling af elever efter skoleart i særlige afslutningsklasser afskaffes.

  5. For oprykning til 10. klassetrin og til gymnasiet gælder, at en elev højst må have ét 5-tal . Den hidtidige særregel om optagelse på gymnasiet ud fra en bestået realeksamen med et mindstekaraktergennemsnit er dermed udgået. I særlige tilfælde kan der gives dispensation ud fra en begrundet klasselærerrådsanbefaling.

  6. Ligestillingen af de danske skoler. Selv om ligestillingen af de danske skolers elever blev indført den 1. januar 2013, videreføres princippet om ligestilling i den nye skolelov med en beregningsmetode, der tager udgangspunkt i det forhandlingskompromis, der blev indgået mellem Skoleforeningen og SSW med repræsentanter fra delstatsregeringen. Her måtte vi acceptere, at de overenskomstansatte læreres pensionsudgifter kom til at indgå i beregningsgrundlaget i stedet for tjenestemændenes pensionsudgifter. Som en kompensation opnåede Skoleforeningen og SSW at få opfyldt et i årtier fremført krav om en lovsikret løsning for tilskud til elevkørsel. Finansieringen af elevkørslen indgår nu i beregningsgrundlaget som en del af skolelovens bestemmelser om elevtilskudssatser.

Tak til medarbejderne og de folkevalgte

Jeg vil rette en stor tak til de afgåede folkevalgte repræsentanter i samarbejdsråd, Fællesrådet og styrelsen.

Overalt har arbejdet været præget af et stort engagement og interesse for sagen. Bølgegangen har fra tid til anden været høj; men viljen til at finde løsninger har heldigvis været tilsvarende. Tak til de nyvalgte repræsentanter, der har ladet sig vælge til tillidsposter for en kommende periode.

Jeg håber, at det ved fælles hjælp må lykkes at fastholde en positiv udvikling med gode betingelser for vores børn og unge.

Jeg vil også sige tak til Skoleforeningens mange medarbejdere, der i det daglige sørger for, at tingene fungerer på bedste vis. Jeres engagement, vilje til at tage fat og jeres store interesse for arbejdet med børn og unge er det, der gør den afgørende forskel.