Farvel til den gamle skole

Ventetiden har været lang, men nu er byggeriet på Gustav Johannsen-Skolen i gang.

Dkflagustavj2

På Gustav Johannsen-Skolen i Flensborg er man i fuld gang med første byggefase i det omfattende renoverings- og nybygningsarbejde, der skal være afsluttet i sommeren 2016.

Byggeriet er sat til at koste mere end syv millioner euro og omfatter ikke mindre end 25 byggefirmaer.

Første fase handler om, at der skabes en overgang fra skolens hovedbygning til idrætshallen. Den plads, der skabes derved, skal bruges til omklædningsrum til idræt.

Dkflagustavjohannsen1- Selve idrætshallen har kun et enkelt omklædningsrum. Det har voldt os en del vanskeligheder, fordi vi jo i princippet kun kan have idræt med enten pigerne eller drengene. Men i stedet for gør vi det, at der er to klasser, der har idræt sammen og enten pigerne eller drengene klæder så om i hovedbygningen i kælderen, siger skoleleder Ole Uth.

Anden byggefase

Anden byggefase består så af at opføre en nybygning i forlængelsen af. Også her bliver der skabt sammenhæng, sådan at skolens hovebygning, idrætshallen og nybygningen bliver forbundet med hinanden. Den plads, der skabes derved skal bruges til et videns-center, bibliotek, edb og multimedia i stueetagen. I nybygningens stueetage bliver ligeledes indrettet lokaler til førskolebørnene fra Skovgades børnehave, som også får en legeplads. Der kommer også faglokaler til fysik, kemi, biologi og natur og teknik i stueetagen.

- Alle lokaler skal i princippet kunne bruges til alle fag, men der kommer også noget specialisering i de enkelte rum, siger Ole Uth.

På første sal i nybygningen kommer der ni klasselokaler til grundskolen. De holder lige nu til i den såkaldte pergola-fløj, som skal rives ned.

- Den er fra 60erne og vi har altid haft store problemer med indeklimaet. Det har vi brugt meget tid på at rette op på, men det har ikke rigtigt hjulpet. Det er et simpelt regnestykke, at det er billigere at bygge det hele nyt og rive det gamle ned, siger den projektansvarlige ingeniør fra Skoleforeningens tekniske afdeling, Christian Stemmer.

Men nedrivningen starter først, når nybygningen er færdig.
- Skolen skulle kunne køre nogenlunde normalt i hele byggefasen, siger Ole Uth.
For de yngre elever er det spændende at følge med i byggeprocessen.
- De ældre elever er ikke særligt interesseret. De ved jo, at de ikke kommer til at opleve det færdige byggeri. Men for de andre har vi tænkt os at lave nogle arrangementer, hvor de kan holde sig informeret om, hvad der sker, siger Ole Uth.

Tredje byggefase

Den tredje byggefase består i moderniseringen af den gamle hovedbygning. Blandt andet bliver der ledig plads der, hvor faglokalerne er nu. Her opstår der fire nye klasselokaler. Skoleleder Ole Uth har fulgt hele processen med byggeriet på tæt hold:

- Det er meget interessant at opleve, hvor detaljeret der bliver planlagt forud. Det går helt ned til at beslutte, hvor enkelte huller skal bores, siger han. Der er også planlagt informationsmøder for naboerne og naboskolen, Waldschule, så de ligeledes er informeret om, hvad der kommer til at ske.

- Det er vigtigt, at de ved, hvad de kan forvente sig den næste tid. Lige nu er det jo forholdsvis overskueligt. Første byggeafsnit er ikke så stort, men andet byggeafsnit bliver voldsomt. Vi vil gerne undgå negative spændinger, derfor informerer vi dem på forhånd, siger Ole Uth.

Økonomi og ønsker skal hænge sammen

Mange faktorer har indvirkning på, hvad et byggeri i sidste ende kommer til at koste.

de at få økonomien og pædagogiske ønsker til at gå op i det mere end 7 millioner euro store byggeprojekt på Gustav Johannsen-Skolen. Derfor er man i Skoleforeningen glad for, at det budget, der er blevet lagt og de priser byggearbejdet er blevet udliciteret til hænger sammen.

Et byggeri i en størrelsesorden som Gustav Johannsen-Skolen starter med en arkitektkonkurrence. Den har en forud givet økonomisk ramme. Arkitekternes udspil kan variere meget, fordi arkitekter har forskellige syn på, hvor meget de kan levere for pengene. Byggeprojekters omkostninger bliver på dette meget tidlige tidspunkt i byggeforløbet vurderet ud fra meget strikse regler. Man ganger simpelthen det antal kvadratmeter, man vil bygge med et indextal, som hvert år bliver fastlagt af byggemyndighederne. Dette indekstal stiger med omkring seks procent hvert år, så alene det, at der går fire år mellem arkitektkonkurrencen og den konkrete byggestart, kan gøre hele byggeriet 25 procent dyrere.

Forskellige faser

Efter man har bestemt sig for et arkitektudkast, går forskellige faser af planlægning i gang. Nu bliver hele byggeriets beregninger mere nøjagtige og det kan betyde en yderligere prisstigning, når man for eksempel opdager uforudsete problemer.

- Det kan være, at undergrunden et bestemt sted på byggepladsen er dårlig, fordi der engang har ligget en dam, eller at fundamentet på en bygning ikke er som det ifølge gamle tegninger burde være. I Teknisk Afdeling forsøger vi altid at undersøge så meget som muligt på forhånd, men vi kan jo ikke undersøge en bygning så meget, at den bagefter ligner en schweizerost, siger Dirk Clausen.
Når detailplanlægningen er afsluttet, skal hele projektet udliciteres og her kan bygherren få endnu en ubehagelig overraskelse.

- Byggefirmaerne har masser at lave. Derfor har de råd til at tage høje priser. Jeg kender et tilfælde, hvor et firma kom med et alt for højt tilbud nærmest for at undgå at få jobbet. Men det fik de, da de var det eneste firma, der havde budt.
- Som bygherre skal vi hele tiden være opmærksomme, siger Dirk Clausen.

Daniel Dürkop