En kreativ time uden lektier

I sløjd på Harreslev Danske Skole har hver elev sit eget projekt. Nogle arbejder i metal, andre med brædder, stammer eller træklodser. Deres lærer er selv håndværker i sin fritid og frygter, at ideen med det nye fag Håndværk og design er at spare penge

DSC_6770- Hør lige, det er da alt for kedeligt. En køkkenrulleholder behøver ikke at stå lige op. Tænk ergonomisk. Skoleleder Lars Danielsen fra Harreslev Danske Skole accepterer ikke uden diskussion Malin-Wiebke Rabelers forslag til den traditionelle køkkenrulleholder, hun havde planlagt at kunne lave hurtigt, mens hendes opslagstavle til værelset tørrer. Det ender med, at de to sammen tegner en, hvor holderen er lidt på skrå, og hvor foden er så stor, at der også er plads til et par knive i den høje side af foden.
Lidt efter er Malin-Wiebke i gang med at save en skæv fod ud af en rå stamme med kraftig bark.
- Intet andet fag skaber større forståelse for det tredimensionelle, siger Lars Danielsen, sløjdlærer og skoleleder på Harreslev Danske Skole, og tilføjer:

Den 3. dimension

- Den tredimensionelle forståelse er nødvendig, uanset om du skal være tømrer eller tandlæge.
Klara Eline Neumann viser et smykke, hun har hængende om halsen. Det er formet som en blomst i kobber og sølv med initialerne EH. Det er hendes bedstemors initialer og til minde om hende, der døde lige efter sommerferien.
- Jeg blev færdig med det lige efter juleferien, fortæller hun.
Malte Jensen og Tom Andersen står sammen ved en anden høvlebænk. Tom laver et nøglebræt og Malte er i gang med en større sag med en fod af en træstamme, et bordben og et bord.
- Det skal være et tryllebord, siger Malte, der godt kan lide at optræde med sine tryllerier.
- Vi kan lave lige, hvad vi vil. Vi skal bare tegne det først, siger Tom.
- Ja, og så siger Lasse (Lars Danielsen, red.), når vi må lave det, supplerer Malte.
- Det er sjovt, og så har vi ikke lektier for, konstaterer Tom.
De to er enige om, at de vil kunne bruge det, de lærer her, senere. For eksempel hvis de skal bygget et hus eller reparere ting.
- Også hvis vi vil være håndværkere, siger Malte, der overvejer at blive ingeniør.

Styr på målene

Lars Danielsen kigger på en tegning, en elev er kommet med. De skal finde ud af, hvordan han skal gribe det an, men først skal de have styr på målene.
- Hvad er halvdelen af 35, spørger Lars Danielsen – og bliver mødt af et tomt blik. Sammen kigger de på tommestokken og når frem til det.
Lars Danielsen har taget faget sløjd på højskole efter seminaret og har alle maskincertifikaterne.
- Man skal være uddannet til at undervise i sløjd. Du kan se, der er ikke to, der laver det samme, siger han. Han har selv bygget tre huse gennem sit liv. Tegnet fra grunden og bygget. Det seneste er næsten færdigt.
- Min kone siger, at det er det sidste hus, siger han og fortæller begejstret om at have bygget anhængere til skovtraktorer og meget andet.
På Harreslev Skole har eleverne håndarbejde og sløjd i 5.klasse, mens de i 6. klasse har formning og sløjd.
- Det er et korstog for mig, at der har været for lidt fokus på de fag, siger Lars Danielsen, der mener, at det er vigtigt selv at kunne lave ting.
- Masser af ting går i stykker. Vi lærer dem at finde gangbare løsninger og giver dem håndelaget til også at kunne gøre det selv, siger han og fremhæver, at faget giver børnene en værktøjs- og maskinforståelse, som de ikke får andre steder i dag.
Lars Danielsen mener, at konsekvensen af at slå håndarbejde og sløjd sammen vil være, at det bliver et kvindefag.
- Du får meget få mænd til at undervise i håndarbejde, mens der vil være flere seje tøser, der kan begge dele, siger han. For ham at se er det nye fag Håndværk og design en spareøvelse.
- Man smækker håndarbejde og sløjd sammen og giver det et fancy navn, siger Lars Danielsen og tilføjer:
- Det vil blive en udfordring at rekruttere lærere til faget.

Ressourcer

Han mener godt, at man kan tænke fagene sammen på en anden måde.
- Men det vil kræve ressourcer. Og det gør vi rent faktisk her på skolen, siger han.
Lars Danielsen frygter en akademisering af skolen, hvor der udelukkende er fokus på bogligheden, fordi den kan måles.
- De færreste stiller spørgsmål ved musikundervisningen, men sløjd møder ikke den samme forståelse, men der er langt flere elever, der kommer til at ernære sig inden for områder, der har relationer til træ og metal, end indenfor musik, siger han og stejler, når han møder skolefolk, der omtaler værktøj som instrumenter.
- Så er det godt nok op ad bakke, sukker han.

Annelise Mølvig