Børn klager på en anden måde

Pædagogerne skal have øre for børnenes behov.

Dkflalyksborg2

Skoleforeningens Børne- og Skolefritidskontor har indarbejdet en klageprocedure for børnene i sine pædagogiske læreplaner.

Klageproceduren kommer i kølevandet på en lovændring og skal være med til at forbedre børneforsorgen og børnebeskyttelsen ved at øge forpligtende samarbejde og kommunikation i institutionen. Den pædagogiske læreplan skal derfor omfatte en klageprocedure, der sikrer delagtiggørelsen og inddragelsen af børnene. Klageproceduren skal indeholde, hvem barnet kan kontakte i tilfælde af et personligt anliggende, hvordan der sikres, at barnet ved, at det har mulighed for at formulere en klage, utilpashed eller kritik, og hvordan der sikres, at klageprocedurer forandres og videreudvikles.

- For børn i daginstitutionen og vuggestuen skal definitionen på ordet »klage« selvfølgelig udvides, siger den pædagogiske konsulent Petra von Oettingen.
Det hænger sammen med, at små børn sjældent formulerer en klage direkte.
- Formuleringen »Jeg vil klage over...« finder ofte først anvendelse af børn efter et intenst forløb om temaet. Små børn er mange gange ikke selv bevidst om, at de er i gang med at give udtryk for en klage, og målet for det lille barn er heller ikke at finde frem til klageårsagen, forklarer Petra von Oettingen og fortsætter:

Børn vil ses og høres

Børn vil ses og høres, og typisk gemmer klager sig bag signaler om en oplevet utilpashed. Det kan ske i form af, at barnet mod al forventning trækker sig tilbage, græder, slår andre, formulerer udtalelser som »Jeg er altid den sidste« eller »Kommer mor ikke snart« eller finder på helt andre måder at signalere over for omverden, at noget afviger fra det, barnet forventer. Derfor er det vigtigt, at medarbejderne i daginstitutionerne er meget bevidste om, hvordan børn artikulerer deres klager. Det er forudsætningen for, at klageprocedure kan oversættes og omsættes konkret og dermed kan give mening.

Mange måder

Der kan være mange forskellige måder at implementere en klageprocedure på. I den danske børnehave i Askfelt har man for eksempel valgt, at det ikke skal være en bestemt voksen, børnene kan henvende sig til. I stedet lærer børnene at tage kontakt til de voksne, hvis de kommer i pressede eller uhensigtsmæssige situationer. Der skabes en bevidsthed om, at enhver voksen er en, man kan tale med og spørge om hjælp.

I Lyksborg Børnehave har man gjort sig nogle tanker om, hvordan man kan sikre, at børnene er i stand til at formulere en klage. En af måderne er at lade børnene gå igennem institutionen med et kamera og tage billeder af situationer, de ikke bryder sig om, og af situationer, de godt kan lide.

Daniel Dürkop