Børn har gavn af det de lærer i dagtilbud - resten af livet

Gode læringsaktiviteter og pædagogernes faglighed er afgørende for børnenes fremtid. Det viser en ny SFI-rapport, der giver et overblik over mere end 75 års international forskning på området.

DKFLU_vuggestue _04

Hvis børn har gået i en god daginstitution, så klarer de sig bedre resten af livet, når det gælder uddannelse og job. Færre bliver kriminelle eller får overførselsindkomst.
Men hvad er en god daginstitution? Ifølge SFIs (Det nationale forskningsinstitut for velfærd) nye forskningsoversigt over forholdene i forskellige lande, er gode læringsaktiviteter og pædagogernes faglighed samt inddragelse af forældrene afgørende for kvaliteten. Og især til gavn for udsatte børn.

Fokus på læring

Læringsaktiviteterne skal udvikle børnenes intelligens, nysgerrighed og motivation. De skal være alderssvarende og have fokus på det enkelte barns udvikling. De skal ikke kun foregå i afmålte tidsrum, men også indgå i de daglige rutiner, når børnene fx spiser og tager tøj på. Gode læringsaktiviteter betyder også, at børnene får et mere positivt syn på sig selv og evnen til at lære nyt.

Engagement og fagligheden

Rapporten viser desuden, at samspillet mellem barn og voksen er afgørende for kvaliteten i daginstitutionerne. Både antallet af børn pr voksen og antallet af børn i en gruppe har betydning for, hvor godt børnene trives og udvikler sig. Og det har betydning, at pædagogerne har både gode grunduddannelser og videreuddannelse. Men derudover er det også vigtigt, hvordan pædagogerne bruger deres faglighed. At de har fokus på det enkelte barns udvikling og at de bruger deres faglighed til at udvikle gode læringsaktiviteter.

Forældre i lære

Især for udsatte børn er det vigtigt, at forældrene bliver bedre til at understøtte barnets udvikling, for forældreinvolvering forstærker ifølge rapporten den positive effekt på barnet. Det kan fx være ved, at læringsaktiviteterne bliver videreudviklet i hjemmet med pædagogernes hjælp.
- Forældreinddragelse kan være et interessant bidrag til debatten herhjemme - især set i forhold til udsatte børn, siger seniorforsker Mogens Nygaard Christoffersen.
Forskningsoversigten er udarbejdet med økonomisk støtte fra BUPL.
Rapporten kan downloades på www.sfi.dk.

Resultater, perspektiver og grundlag for undersøgelsen

Kvaliteten af interaktionen mellem voksen og barn er den mest betydningsfulde enkeltfaktor i børneinstitutionen for barnets intellektuelle udvikling. De voksne kan bidrage med mere samtale mellem voksne og børn samt tilføje flere uddannelsesaktiviteter i form af udfordrende lege, der udvikler sociale, følelsesmæssige, og kognitive færdigheder. Barnet lærer mest af at være aktiv initiativtager, hvor de voksne kan facilitere deres interessefelter, deltage i aktiviteterne og stille relevante spørgsmål og hjælpe dem til at udvikle deres aktiviteter.

Børnehavens langvarige effekt i forhold til uddannelse skyldes antageligt ikke alene øgningen i børnenes intelligens, nysgerrighed og motivation, men også børnenes udvikling af et mere positivt syn på sig selv og egne fremtidsmuligheder. Ved skolestart havde børnehavebørnene således en større tiltro til deres egne evner til at lære noget nyt, end børnene i kontrolgruppen. Især forblev effekten mere langvarig, hvis børnene fortsatte fra børnehaven i skoler af en høj kvalitet.

Indsatsen i modelforsøgene er velbeskrevet og vidner om mange fælles træk, men også om meget forskellige indsatser, der blev tilpasset forældrenes daglige livsvilkår. De forsøg, der gav de signifikante resultater, havde brugt mange ressourcer på at forbedre mødrenes tilknytning til arbejdsmarkedet. Forældreinddragelsen betød også, at de lærerige lege med pædagogernes hjælp kunne blive videreudviklet i hjemmet. Forældreinvolvering var med til at forstærke den positive effekt på barnet.

En ændring af normeringerne til færre børn pr. voksen har vist sig at gøre de voksne mere sensitive og opmærksomme, og børnene bliver tilbudt flere udviklingsrelevante aktiviteter og lærerige lege. Det giver også en hyppigere interaktion mellem det enkelte barn og den voksne, hvor barnet er engageret i samtale med de voksne. Resultaterne af den større opmærksomhed ses også i børnenes sproglige og kognitive udvikling. En højere normering er også associeret med færre stresssymptomer hos barnet samt færre adfærdsvanskeligheder og konflikter børnene imellem.

Personalets uddannelseskvalifikationer viste en tydelig sammenhæng med deres interaktion med børnene. I en børnegruppe, hvor personalet havde en relevant uddannelse, kunne man se, at den ledende pædagog brugte relativt mere tid sammen med børnene, børnene udviste bedre samarbejdsevner og udholdenhed ved opgaveløsninger og var sjældnere inaktive. Børnene klarede den personlige skoleparathedstest bedre i de børnegrupper, hvor personalet havde en relevant uddannelse.

Perspektiver

Dagpasning af høj kvalitet kan være med til at fremme mødres deltagelse på arbejdsmarkedet og til at styrke børns sociale, kognitive og emotionelle udvikling. På langt sigt kan deltagelse i en højkvalitetsbørnehave mindske kriminalitet, forbedre barnets uddannelsesniveau og forbedre senere job- og indtjeningsmuligheder. Endelig er det ikke kun en enkelt generation, som får glæde af denne investering, men også de fremtidige generationer på grund af den medfølgende positive sociale arv fra den ene generation til den næste. Alt i alt peger resultaterne på, at det samfundsøkonomisk kan betragtes som en fornuftig investering at sende børn i højkvalitetsdagpasning. De økonomiske gevinster i en dansk kontekst kan dog ikke forventes at være lige så store som i et samfund med et svagere socialt sikkerhedsnet og en mindre tradition for kvalitetsdagpasning til de ressourcesvage grupper.

Grundlag

Forskningsoversigten baserer sig på en omfattende litteratursøgning, der er foregået over et længere tidsrum og afsluttet marts 2014. Gennemgangen inddrager også de første danske litteraturoversigter, der beskriver de danske og udenlandske børnehaveundersøgelser helt tilbage fra 1930?erne. Ved hjælp af systematiske søgemetoder og kontakt med andre forskere har vi søgt at mindske eventuelle skævheder i udvælgelsen af undersøgelser.

Daniel Dürkop