Børn har brug for at være skæve og anderledes

Kreativitet er en vigtig resource, som man kan trække på hele livet. Den gør, at man evner at tænke nyt og innovativt, og det er noget, der både gavner personligheden og efterspørges i samfundet.

I Lyksborg Børnehave sætter man derfor en særlig fokus på at udvikle børnenes kreativitet. Der skabes tid til fordybelse og til, at børnene uden pres kan eksperimentere med billedkunst, igennem udeliv og motoriske øvelser.

- Det handler om igennem kreativitet at bruge sanserne, fordi kreative aktiviteter er den hurtigste vej til optræning af sanserne. Da indlæring foregår gennem sanserne, er muligheden for alsidige sanseindtryk vejen til bedre indlæring. Sanserne kan trænes på mange måder, men hurtigst gennem kreativt arbejde, hvor børnene hele tiden skal forholde sig til en ny og udfordrende og udviklende opgave.

Nysgerrighed

- Vi appellerer til børnenes nysgerrighed og bruger derigennem deres egen motivation, samtidig med at vi vejleder og lærer dem forskellige teknikker, siger børnehaveleder Christina Strunz-Ewel.

- Kreativitet er noget, der kan trænes og vi voksne fungerer som rollemodeller. Børn er selvfølgelig meget forskellige, nogle har mere kreativ sans end andre, men hvis man skaber nogle trygge rammer så vil de gerne alle sammen. Der er ingen af dem, der ikke tør, mener hun.

- Børnene har brug for trygge rammer, hvor de må være skæve og anderledes, da det vil give dem tryghed til at vise, frembringe  og skabe mærkelige, skøre og nye ting. Angst dræber kreativiteten og udvikler ofte en fastlåst sort - hvid tænkning. Tryghed handler om at være klædt på, have deres egen viden og forudsigelighed omkring emnet, som sætter børn fri til at være kreative. Det er vores opgave som pædagoger at skabe disse trygge ramme, siger hun.

For forældre er det nok ikke en nyhed, at børn er venner med kaos.
- Derfor er det vigtigt, at børn får mulighed for at udvikle deres kaoskilde, som de naturligt bruger til at lære og forstå verdenen med. De voksne betragter det tit som kaotisk, fordi kaos forstyrrer deres vedvarende orden. Men vi må ikke hæmme børns mulighed for at udfolde og udvikle deres kaoskraft, for gør vi det, hæmmer vi både deres egen, kulturens og samfundets udvikling. Ved hæmning af børns kaoskraft  bliver de passive og glemmer, hvordan de skal håndtere kaos, når de bliver voksne. Derfor er det vigtigt, at vi tilsidesætter vores egen angst for kaos, siger Christina Strunz-Ewel.

Daniel Dürkop

•  
   
  
•  
   
  
•  
   
  
•