Åbent hus på Jaruplund Højskole

Tør du krydse grænser og kunne du tænke dig et højskoleophold på Jaruplund Højskole?

Jaruplundkursus

Den 2. maj 2015, kl. 12.00 - 15.00 slår vi dørene op og inviterer dig og familien til et besøg.

Højskolen er placeret tæt ved Flensborg og vi inviterer til en dag, fyldt med højskoleaktiviteter, og fremvisning af vores nyrenoverede faciliteter, samt ikke mindst en præsentation af vores linjer og vores »valgfagsshop«.

Ring, mail og tilmeld dig dagen, så du/I kan smage lækker gullaschsuppe med hjemmebagt brød fra vores kokke i køkkenet, og høre mere om højskolen.

Passer den 2. maj ikke ind i din kalender, er du altid velkommen til at kontakte os for et besøg. Vi har »åbent hus« hver dag, og der er altid kaffe/te klar og tid til en fremvisning af vores dejlige faciliteter samt dialog om indholdet i vores linjer og beskrivelse af vores værdigrundlag.

kontoret@jaruplund.de

Telefon: +49 (0) 4630 96 91 40

Programmet

12.00 ankomst og gullaschsuppe

12.30, 13.30 og 14.30 fællessang og orienteringer i foredragssalen og ind imellem vil der være rundvisninger med eksempler på arbejdet på vores linjer samt mulighed for at spise en gang gullaschsuppe, få kaffe, te, vand og småkager i vores spisesal, der har en dejlig udsigt til vores sø. Vi glæder os til at se dig og byde dig velkommen.

Kursusperioder

13. september 2015 til den 12. december 2015, 13 uger

10. januar 2016 til den 28. maj 2016, 20 uger

13. september 2015 til den 28. maj 2016, 33 uger              

Linjer

  • Musik
  • Kunst
  • Sprog
  • Mindretal og sameksistens
  • Læring uden grænser
  • Selvledelse og ledelse

Valgfagsshop

Alt fra kommunikation, psykologi, præsentationsteknik til faldskærmsudspring, dykning, svævefly, MTB, outdoor eller italiensk for begyndere, historie og tysk m.m. Læs mere på www.jaruplund.de

Tilmelding er ønskelig, så vi ved, hvor meget mad vil skal forberede. Ring eller mail til Jaruplund Højskole på

Telefon +49 4630 9691 40, eller

Mail: kontoret@jaruplund.de