Venskabslege i Vesterland

Eleverne på Sild fik en helt særlig dag, hvor de kom tættere på hinanden.

Dkflatrivsel6

VESTERLAND. Vesterland-Kejtum Danske Skole gennemførte i starten af december en trivselsdag.

- Det har været vigtig for os, at eleverne beskæftiger sig med emnet. Forud for trivselsdagen har alle klasser haft trivsel og venskab som tema i en del af timerne, siger skoleleder Lisbet Mikkelsen Buhl.

På selve dagen stod det så på en masse trivselslege.

- Der har været fælles samling og velkomst og bagefter en inddeling i grupper på tværs af klasserne. I grupperne byggede eleverne så for eksempel et tårn af spaghetti og marshmallows.

Derefter var der forskellige aktiviteter på hele skolen: Der blev malet venskabsbilleder, løst lego-opgaver, der var børneyoga og wellness.

- Dagen var en succes. Vi har fået positive tilbagemeldinger fra eleverne, som har rigtig meget lyst til at gentage det, siger Lisbet Mikkelsen Buhl.

Møde med de små

Tay Dobrot fra 7. Klasse er enig.

- Det var godt at møde kammeraterne fra de mindre klasser. Det var os ældre elever, der havde ansvar for grupperne, fortæller han.

- Vi har lært meget om trivsel, siger han.

De ældste elever bagte også »Venskabsboller«, som alle eleverne spiste som afslutning mens de sang venskabssange.

Daniel Dürkop