Sprog og læsning

Initiativer i 2014/15.

7.-9. klasse

I 7. klasser er der igen andre områder af læsningen, der lægges vægt på. Her kan der fx arbejdes med forskellige læse- og skrivestrategier, som fx notatteknik eller overblikslæsning, og læsekurser i udskolingen kunne også dreje sig om at få forøget læsehastigheden. Hvis en elev læser for langsomt, kan det både gå ud over læseforståelsen, men lektielæsning i de mange fag kan også komme til at tage uoverskuelig meget tid. Et læseinitiativ til de store klasser kunne fx være, at man tilbød kurser i læsehastighed.

Et andet tiltag i indsatsområdet læsning er også, at alle skoler i løbet af næste skoleår skal udarbejde en handleplan for læsning på netop deres skole. Her skal hver skole beskrive, hvordan man vil styrke læsningen på netop deres skole.

3. klasse

Når eleverne kommer i 3. klasse og starter på mellemtrinnet, får de en del nye fag, og her er fokus ikke så meget på selve læseprocessen, men mere på indholdet. Her skal de direkte bruge deres læsning til noget, når de fx skal læse om et forsøg i natur og teknik eller en tekst om Dybbøl i historie. Det kalder man faglig læsning. Fagtekster skal læses på en anden måde og stiller store krav til elevernes læseforståelse.

Læseforskningen viser, at det især er fagtekster, elever har svært ved at læse. En læseindsats på mellemtrinnet kunne fx være, at man sætter fokus på faglig læsning i læsebånd, eller at man arbejder med nogle bestemte læsestrategier til fagtekster i alle fag.

Hvordan man som forældre kan støtte sit barn i læsningen på mellemtrinnet i forbindelse med faglig læsning, kan man læse meget mere om i de nye sprogfoldere, som udkommer efter sommerferien.

1. klasse

Der bliver der uddannet en læseskub-lærer på hver skole. Læseskub er en særlig læseindlæringsmetode, som anvendes på de elever, som trænger til et »skub« i forbindelse med deres læseindlæring. Kort sagt går princippet ud på, at man udvælger ca. 3-4 elever fra 1. klasse, som får undervisning efter læseskubmetoden. Det er 30 min. daglig undervisning efter en bestemt metode i en længere periode. Målet er, at eleven efter denne undervisning skal have et læsestandpunkt, der svarer til klassens middel. Ideen er også, at man med denne metode får fanget eleverne før det lider nederlag i deres læseindlæring og helt mister læselysten. Erfaringer har også vist, at det ikke kun er de 3-4 elever fra en årgang, der får glæde af læseskubbet, men at selve læseskublæreren og samarbejdet med lærerne omkring klassen kan være en katalysator for læseindlæringen i en klasse.

Daniel Dürkop