Sæt skub i dit barns læseudvikling

Frilæsning.dk er et redskab til bedre læsning, som alle børn i de danske skoler kan benytte sig af. Vigtigt er det, at forældrene støtter denne proces.

Dkflafrilæsnin 6#2

Alle elever på de danske skoler i Sydslesvig kan nu få adgang til hjemmesiden Frilæsning.dk, som et stort bibliotek med både litterære og fagtekster samt opgaver og quizzer til teksterne og chat.

Frilæsning.dk er et forum, der henvender sig til skolebørn fra 1. til 6. klasse. Det kan både bruges i undervisningen og i fritiden.

Frilæsning er med til at forbedre børnenes læsefærdigheder, og det er netop det, der er det store indsatsområde i Skoleforeningen lige for tiden. For at eleverne i vores skoler bliver bedre til at læse og skrive, er det vigtigt, at forældrene bakker op om dette indsatsområde.

Let og overskueligt

Dkflafrilæsning1- Som forælder kan du hjælpe dit barn til at få et bedre læseniveau, hvis du støtter det i at læse hver dag. Frilæsning er et let og overskueligt alternativ til biblioteket, når dit barn skal finde bøger til frilæsning på et passende niveau, siger Stine Jul Rasmussen, som er redaktør på Frilæsnig.dk.

Omdrejningspunktet på frilæsning.dk er den gode historie og det store bibliotek, der udvides hver uge. Portalen har mange interaktive elementer som f.eks. brevkasse, børn og læreres forslag til nye fagtekster samt anmeldelser og chat i forum. På frilæsning har dit barn mulighed for at øve sig i at læse på skærm og at kommunikere i et trygt og lukket forum. Det er også oplagt at benytte frilæsning.dk i fritiden - både til frilæsning og til at chatte på forum, indsende vittigheder eller quizze for sjov.

Læs 20 minutter hver dag

Øvelse gør mester, og derfor er det vigtigt, at alle børn læser 15-20 minutter om dagen - hver dag. Det er en stor hjælp for mange børn, hvis deres forældre hver dag minder dem om, at der skal læsetrænes.

Læsetræningen skal helst være en god og hyggelig situation, og man kan som forælder bidrage til, at det bliver sådan. Prøv at finde et bestemt tidspunkt på dagen, hvor der er ro og tid til, at dit barn får læst. Det kan være, når det kommer hjem fra skole, mens der laves aftensmad eller inden sengetid.

- Når du har tid til det, er det også en god idé at tale med dit barn om den fagbog eller historie, som er blevet læst. Tal om tekstens indhold, forklar svære ord, tal om hvad forfatteren mon vil have, at man skal tænke over, når man har læst teksten. I kan også sammen overveje, hvad man kan lære af teksten, siger Stine Jul Rasmussen.

Når man skriver meget, bliver man samtidig en bedre læser.

Ved at skrive udvikler børnene deres ordforråd og bliver opmærksomme på ordenes lyde og teksternes opbygning. Dette hjælper dem, når de læser. Derfor bør man også som forælder opfordre til skrivning. Det kan være en god idé at veksle mellem læsning og skrivning, sådan at de 15-20 minutters læsning jævnligt skiftes ud med skrivning.

- Der findes mange muligheder for at skrive på frilæsning. Alle opgaver og tekster kan dit barn gemme på »Mine sider.« Dit barn kan på mange måder skrive om en tekst, som det har læst. Som forælder er det en god idé at læse det, dit barn har skrevet - det giver skrivningen mere værdi, siger Stine Jul Rasmussen.

I indskolingen er bogstavindlæring og afkodning i centrum, når det gælder læsning. Det betyder, at der er stor fokus på lyde og læsning af meget enkle tekster, der som regel ikke har så meget indhold.

Som forælder er det derfor godt at læse historier højt for dit barn og tale om historiernes indhold. Det er med til udvikle barnets forståelse af mere kompliceredetekster, ord og historier, hvilket ikke trænes ret meget i de typiske små læs-let tekster.

Hastighedstræning

I løbet af 2. klasse kommer afkodningen på plads hos de fleste, og den sker efterhånden automatisk. Det betyder, at de fleste børn kan læse lidt længere tekster med mere indhold i. I denne periode er det vigtigt, at barnet læser mange små, lette bøger, der passer præcis til barnets læseniveau. Når barnet har øvet så meget, at han eller hun afkoder »automatisk«, kan man begynde at træne læsehastighed. Det er som regel i løbet af 3. klasse. Hastighedstræning skal ligesom den almindelige læsetræning foregå i bøger, der passer til elevens læseniveau.

Som forælder kan du hjælpe med at træne hastigheden ved, at I aftaler, at barnet skal læse så hurtigt som muligt i f.eks. fem minutter. Det er en god idé, at barnet hele tiden dækker den del, af teksten, som det har læst, med et stykke papir. Papiret skal så hele tiden køres ned over teksten, oppefra og ned, efterhånden som barnet læser.

Selvom mange børn i løbet af 2. og 3. klasse bliver gode læsere, så er det stadig en god idé at læse højt. Ved højtlæsning kan barnet høre historier, der er for svære at læse selv. Sådanne bøger og efterfølgende fælles samtaler om indholdet styrker barnets læseforståelse.

Mellemtrin

Man må endelig ikke stoppe den daglige læsetræning, selvom afkodningen er på plads. På mellemtrinnet, det vil sige 4. til 6. klasse skal eleverne fortsat læse hver dag. Det er vigtigt, at man som forælder bakker op om den daglige læsetræning. Dette kan måske synes unødvendigt, da børnene jo nu har lært at læse, men den daglige læsetræning udvikler både læsehastigheden, genrebevidsthed, ordkendskab og læseforståelse.

- Især mange drenge stopper med at læse frivilligt, når de kommer på mellemtrinnet. På frilæsning prøver vi at imødekomme dette med masser af skønlitteratur i mange forskellige genrer, og ikke mindst nye faglige artikler hver uge, hvor børnene selv kan foreslå emner og derefter stemme om, hvilke emner, der skal skrives om. Vi udgiver altså bøger om det, der interesserer vores brugere, siger Stine Jul Rasmussen.

Det er også i den alder, man begynder at træne læsehastigheden. Ved for langsom læsehastighed kan barnet få problemer med forståelsen og problemer med at klare læsebyrden senere i uddannelsesforløbet. Som forælder kan man hjælpe med at træne hastigheden med forskellige øvelser.

Daniel Dürkop