Magten ligger hos forældrene

2014 er valgår i Dansk Skoleforening for Sydslesvig. I løbet af foråret finder valgene sted til skolernes og daginstitutionernes samarbejdsråd og Skoleforeningens fællesråd og styrelsen. Alle valg gælder for 3 år. Skoleforeningen er en forening båret af forældrene til de børn, der går i de danske daginstitutioner og skoler. Foreningen er opbygget som et repræsentativt system med medlemmerne og skolekredsene som basis, og med fællesrådet og Styrelsen som styrende organer. Derfor er det vigtigt, at forældrene er med til at udvikle foreningen.

DKFLUDKFLUF_llesra _dsm _d

SYDSLESVIG. Et udvalg under Skoleforeningens styrelse har forberedt et kursus for de forældre, der engagerer sig i samarbejdsråd og fællesrådet og et kursus for styrelsesmedlemmer.

Demokratisk råderum

Formålet er at give de forældrevalgte indsigt i, hvilket demokratisk råderum de har ifølge vedtægterne for fællesrådet og reglerne for samarbejdsråd. Her til foråret er der valg til både samarbejdsråd, fællesråd og Skoleforeningens styrelse.

- Det ligger os rigtig meget på sinde at få styrket forældredemokratiet. Hvis man nærlæser for eksempel regler for samarbejdsråd, ser man, hvor stor indflydelse forældre kan få, hvis de vel at mærke vil det, siger styrelsesmedlem Niels Ole Krogh, som har siddet i udvalget sammen med Åse Jørgensen og Per Gildberg.

Lægfolk

- Situationen er nøgternt betragtet den, at de forældrevalgte står overfor de professionelle. Vi er i reglen lægfolk - uuddannede indenfor pædagogik og ledelse - forsamlet tre timer om måneden. Det kræver derfor knofedt og hjerneaktivitet, hvis forældrene de facto skal få indflydelse på skolens liv, siger Niels Ole Krogh, og tilføjer, at det selvfølgelig skal ske med stor respekt og en hvis ydmyghed overfor de professionelle, der dagligt har med vore børn at gøre.

Gavner alle

- Men fundamentet er selvfølgelig, at de forældrevalgte råd på alle niveauer ved, hvilke pligter og rettigheder de har. Initiativet skal derfor ses som et forsøg på at klæde os alle bedre på til at løfte opgaven til gavn for børn og ansatte, men også til gavn for mindretallet som sådan, siger han.

- For mig er der ingen tvivl om, at et vitalt og dynamisk arbejde i et forældreråd er til gavn for hele institutionens opland. Levende institutioner er om ikke forudsætningen, så dog en vigtig faktor for et levende lokalt mindretal, siger Niels Ole Krogh.

Viden er afgørende for et godt arbejde

Kurser skal hjælpe de nyvalgte forældre til at komme godt fra starten. Skoleforeningen vil tilbyde to kurser til de folkevalgte forældre.

Det første kursus henvender sig til medlemmer i skolerne og daginstitutionernes samarbejdsråd og skal give dem indsigt i, hvilket demokratisk råderum de har ifølge vedtægterne for fællesrådet og reglerne for samarbejdsråd.

Praktiske eksempler

I forskellige oplæg og gruppearbejde præsenteres indholdet af vedtægter og regler for fællesrådet og samarbejdsråd ved Skoleforeningens skoler og børnehaver.

Kurset skal også være praktisk med eksempler på gode erfaringer med samarbejdet i institutionerne og forventninger til samarbejdet. Kurset skal finde sted i juni, altså efter at de nye medlemmer af samarbejdsrådene og fællesrådet er valgt. Lærere, pædagoger og ledere, der måtte have lyst til at deltage, er også velkomne.

Nye og gamle

Det andet kursus henvender sig både til de nye og gamle styrelsesmedlemmer. Den nuværende styrelse skal på sit kommende møde beslutte, om kurset skal føres ud i virkeligheden.

- Det er af stor betydning, at styrelsen for Dansk Skoleforening for Sydslesvig på alle måder er grundigt informeret om sine beføjelser, og indenfor hvilke rammer styrelsen træffer sine beslutninger, siger styrelsesmedlem Niels Ole Krogh, som sammen med Åse Jørgensen og Per Gildberg har taget initiativ til kurserne.

Foreningens udvikling

- Styrelsens arbejde er afgørende for Skoleforeningens udvikling; et informationsdeficit vil have negativ indvirkning på foreningens arbejde. Den nyvalgte styrelse opfordres til at gennemføre mindst en kursusdag hurtigst muligt efter, at en ny styrelsesperiode er påbegyndt, siger Niels Ole Krog.

Emner er der nok at tage af: vedtægter og forretningsorden, Folketingets/Undervisningsministeriets og Sydslesvigudvalgets opgaver, tyske rammebetingelser, skolelovgivning, konventioner og rammeaftaler, samrådet, fagforeninger og direktionens arbejde er noget af de, kurserne skal beskæftige sig med.

»Skoleforeningen er forældrestyret på alle ledder og kanter«

Søren Harnow Klausen har i snart ti år været medlem af Skoleforeningens fællesråd. Først for den nu nedlagte Christian Paulsen-Skolen i Flensborg og nu for Gustav Johannsen-Skolen, hvor han også sidder i Samarbejdsrådet.

- Det startede egentlig med, at jeg var nysgerrigt, hvad den institution og den forening, mine børn går i, egentlig er for noget. Derfor gik jeg til et informationsmøde i skolekredsen. Den bedste måde at finde ud af, hvad der foregår i Skoleforeningen, er at engagere sig, siger Søren Harnow Klausen.

En af de ting, han fandt ud af, var, at Skoleforeningen faktisk er forældrestyret.

- Det er selvfølgelig noget, der står skrevet i de papirer man får udleveret, når man tilmelder sit barn, men jeg har i hvert fald troet, at der nok sidder en eller anden central instans, som bestemmer. Sådan er det for eksempel i Danmark, hvor forældrene, har meget mindre indflydelse på skolerne og børnehaverne end hos os. Skoleforeningen er forældrestyret på alle ledder og kanter. Det er forældrene der er den højeste instans. Det er dem, der bestemmer, siger Søren Harnow Klausen.

Og netop derfor er det efter hans mening faktisk et stort problem, hvis forældrene ikke engagerer sig og udøver den indflydelse, de har ifølge vedtægterne.

Med ti år på bagen har Søren Harnow Klausen også været med til at tage ubehagelige beslutninger. Han har for eksempel været med til at nedlægge sin egen skole.

- Når man har en forening, der sætter forældredemokratiet højest, er man nødt til at tage ansvar, når det bliver ubehageligt. Der er rigtig mange mennesker, der har mange meninger og holdninger. Men det kan ikke nytte noget at klage, hvis man ikke har taget ansvar, siger han.

En anden grund til, at Skoleforeningen har brug for så mange aktive forældre som muligt er efter hans mening, at foreningen har brug for så meget inputs fra de berørte som muligt. Det er det, der er hovedformålet med forældrestyret.

- Hvis systemet skal fungere, skal de, der har nogle holdninger, melde sig på banen. Vores skoler er meget specielle. Mindretallet er jo en sammensat størrelse. Derfor er der selvfølgelig mange interesser og holdninger, og dem skal vi have repræsenteret, siger Søren Harnow Klausen og nævner eksplicit de nye forældre i mindretallet.

- Det kan godt være, at de har noget berøringsangst. Men det er en dårlig ide at holde sig ude af forældredemokratiet. Her kan de nemlig lære en masse om Skoleforeningen og mindretallet.

Samarbejdsrådsformand har ikke fortrudt

HUSUM. Sebastian Schildger har været formand for samarbejdsrådet i Husum Danske Børnehave siden efteråret. Og han har ikke fortrudt, at han involverer sig.

- Børnene er jo det vigtigste, vi har. Og hvis man ønsker indflydelse i den institution, ens barn går i, skal man møde op, siger Sebastian Schildger.

Han føler, at forældrene og hele samarbejdsrådet har gode muligheder for at forandre noget i institutionen. Det er både store og små ting. Samarbejdsrådet fastsætter principper for, hvordan børnehaven skal køre, men det kan lige så godt være, at arbejdet består i at sørge for bedre belysning på institutionens parkeringsplads.

- Vi har et tæt og godt samarbejde med børnehavens ledelse og de ansatte, holder kontakten til administrationen i Flensborg eller forhandler om tid til børnene i skolens gymnastiksal og snakker med forældrene, siger Sebastian Schildger.

Han kan kun anbefale andre forældre at stille op, når der til foråret afholdes valg til samarbejdsråd, fællesråd og styrelse.

- Skoleforeningen er en forening der er båret af forældrene. Det er os, der har ansvaret for at udvikle organisationen, siger han.

Daniel Dürkop