Læseormen på Kaj Munk-Skolen

Gode erfaringer med læsebånd i Kappel.

Læseorm

KAPPEL. Læsebåndet starter kl. 7.45 hver morgen. Eleverne læser udvalgte bøger, som bibliotekaren har anskaffet i løbet af sommerferien i 20 minutter til kl. 8.05. Efter et stykke tid må eleverne også selv tage udvalgte bøger med hjemmefra, og der må læses danske, tyske og engelske bøger. Hver klasse har runde farvede papirkredse, hvorpå der skrives elevens navn og bogens titel. Disse samles og hænges på læseormen. Nogle elever sidder med bog og bånd eller bruger Frilæsning.dk på computeren i klassen.

Imens de andre klasser læser har 1. klasse morgenkreds med enten Dagny Møller eller Manja Ratai-Grumser. I morgenkredsen starter eleverne at sige dato, årstid mm på dansk og på tysk. Klapper ord i stavelser, hopper ord på vores ordtæppe, lærer nye bogstaver, hører historier osv.

Manja Ratai-Grumser
Kaj Munk-Skolen

Idet læseormen får massevis af ”foder”dvs bøger, der bliver læst af 2.-6. klasse, kan den vokse og forhåbentlig nå rundt på hver eneste etage i skolen. Forældre, elever, lærere, præsten, venner og bekendte har samlet forskellige læsebøger, som sælges på Skolen til alle.
Bøgerne  koster fra 0,5 cent - 1 Euro. Alle er velkommen til at købe.