Flersprogethed har et stort potentiale

Center for mindretalspædagogik bedriver forskning i mindretalspædagogik, udvikler faglig og pædagogisk kompetence og formidler denne forskning til et bredere publikum af forskere, skoleledere, pædagoger og lærere.

Cluster

HADERSLEV. - Det danske og det tyske mindretal her i grænseregionen er i dag i en unik situation, hvor man lever i fredelig sameksistens side om side med flertallet. På begge sider af grænsen har mindretalsborgere mulighed for at lade deres børn gå i gode daginstitutioner, hvor hovedsproget er mindretalssproget og hvor børnene lærer at navigere i kulturmødet mellem Danmark og Tyskland. Denne unikke læringssituation ser Center for Mindretalspædagogik som havende stort potentiale, hvis den udnyttes til fulde inden for det pædagogiske område. De siger centrets nye leder, Elisa Sievers.

Derfor blev Center for Mindretalspædagogik oprettet i 2009 af udviklingsdirektør Alexander von Oettingen. Centeret hører under videnscenter for »Almen pædagogik og formidling« ved University College Syddanmark i Haderslev.

Centeret består desuden af ph.d. stipendiant, Camilla Hansen, som forsker i mindretalspædagogik i praksis.

- Der er indtil videre bedrevet meget lidt forskning på det mindretalspædagogiske område. Derfor ser instituttet det som en af sine kerneopgaver at bedrive forskning i mindretalspædagogik, udvikle faglig og pædagogisk kompetence og formidle denne forskning til et bredere publikum af de forskere, skoleledere, pædagoger og lærere, der til dagligt arbejder i en tværkulturel og-eller tosproget mindretalskontekst, siger Elisa Siervers.

Særlige forudsætninger

Karakteristisk for børn og unge i et nationalt mindretal er, at de vokser op med flere sprog og kulturer. En sådan opvækst kan give ganske særlige forudsætninger for, at barnet kommer til at klare sig godt på sigt.

- Det lærer fra barns ben af, at verden er flerkulturel, at flersprogethed er en force og hvordan man bedst begår sig i - og håndterer den kompleksitet, som en globaliseret verden unægteligt må siges at være - hvis dette potentiale vel og mærke udvikles i barnets dannelsesproces, siger hun.

Spørgsmålet er ifølge hende derfor, hvordan man som mindretal, som institution og i en særlig pædagogisk praksis udnytter det potentiale, som en sådan opvækst giver. Visionen bag Center for Mindretalspædagogiks er at styrke og udvikle det potentiale, mindretalsbørn vokser op med.

- Det skal ske ved at udvikle lærings- og undervisningsmiljøer, der kan bidrage til børns sproglige, faglige, kulturelle og demokratiske dannelse, siger Elisa Sievers.

En sådan tilgang kræver, at man sætter fokus på det potentiale, børn, der vokser op i en mindretalskontekst har, i det pædagogiske arbejde, uanset hvilket mindretal, der er tale om. I center for mindretalspædagogik tænkes mindretal derfor på tværs af det danske og det tyske mindretal. Da centeret blev oprettet var og er det derfor i tæt samarbejde med den danske, såvel som den tyske skoleforening nord og syd for grænsen.

Særlige vilkår

I tæt samarbejde med de to skoleforeninger arbejder CFM, foruden forskning om mindretalspædagogik, for en række tiltag på flere forskellige områder. Blandt andet med at belyse og formidle de særlige sproglige, kulturelle og historiske vilkår, der gør sig gældende for børns opvækst, lærings- og dannelsesprocesser inden for nationale mindretal og udvikle undervisningsmaterialer til og om mindretallene og skabe og understøtte netværksdannelse.

- Et projekt, vi på nuværende tidspunkt er i gang med, som omhandler disse områder er projektet: Bliv klog på mindretallet. Formålet med projektet er at oplyse folkeskoleelever om det danske mindretal i Sydslesvig gennem en samlet nyskabende digital pakke til undervisningen i Folkeskolens 6.-9. klassetrin. Den digitale pakke skal muliggøre, at eleverne gennem fagene dansk, historie, tysk og samfundsfag får viden om det danske mindretal. Til det er vi ved at nedsætte relevante projektgrupper til at udvikle formidlende læringsapps og læringsspil til en samlet digital undervisningspakke, hvormed fokus er den interaktive og producerende elev. Det betyder, at eksempelvis videoer, billeder, opgaver og aktiviteter relaterer sig aktivt og producerende i forhold til elevernes digitale læring. Således medtænker projektet de nyeste pædagogiske metoder inden for digitalisering i en mindretalskontekst, siger Elisa Siervers.

Centerets formål er foruden at gennemføre mindretalspædagogiske konferencer og seminarer og at udvikle mindretalspædagogiske moduler indenfor pædagog- og læreruddannelsen, samt gennemføre mindretalspædagogiske efter- og videreuddannelser.

Særlig linie

- I nærmeste fremtid er det meningen, at der på University College Syddanmark skal udbydes en særlig linie - både i lærer, såvel som i pædagoguddannelsen, hvor man som studerende kan specialisere sig i mindretalspædagogik. De studerende skal behandle mindretalspædagogik teoretisk i et tværfagligt samarbejde med fagene historie, tysk og samfundsfag inden for læreruddannelsen og i et kulturteoretisk perspektiv, hvor kulturel diversitet og identitetsdannelse behandles teoretisk i pædagoguddannelsen. Begge linjer skal bestå af en praktikperiode, hvor de studerende kommer ud i felten - i denne sammenhæng selvfølgelig ud i mindretalsinstitutionerne, for at afprøve mindretalspædagogiske metoder og videreudvikle dem. På den måde udvikler de studerende, hvilke metoder, der virker i en mindretalskontekst - en viden, hvor de vil kunne sparre med lærere og pædagoger, som har været og arbejdet i en mindretalskontekst igennem mange år. Samtidig vil de erfarne pædagoger og lærere få mulighed for at se den mindretalspædagogiske praksis i et nyt lys gennem de studerendes arbejde. Denne vidensdeling og det at udbrede den viden og de metoder, der kommer ud af et sådant samarbejde, ser centret som dets hovedopgave at formidle til et større publikum - ikke bare i en national kontekst, men også en international europæisk kontekst, siger Elisa Siervers.

SMILE

Derfor er CFM faktisk også travlt beskæftiget i international europæisk netværksdannelse for tiden. Man har netop afsluttet et forløb på to uger for et internationalt Erasmus Intensive Program - projekt, der hedder SMILE. SMILE står for Strengthening minority identity, language and education.

De deltagende i projektet er lærerstuderende, der har beskæftiget sig indgående med mindretalsforhold og ønsker at undervise i mindretalsinstitutioner efter endt uddannelse.

Formålet med SMILE er at fremme lærerstuderendes viden og kompetencer om, hvordan man underviser børn, der vokser op i mindretal ved vidensdeling og praktisk erfaring, samt erfaringsudveksling.

SMILE skal derfor gennem et tværnationalt netværk bidrage til udviklingen og formidlingen af faglig og mindretalspædagogisk kompetence.

De involverede partnere i SMILE uddanner lærere til mindretalsskoler, og er således specialiseret i hhv. tosproget eller flersproget undervisning samt undervisning, der har identitet og kultur som omdrejningspunkt.

- På sigt vil Center for Mindretalspædagogik tage del i flere internationale og grænseoverskridende projekter og åbne op for netværksdannelse og samarbejde de europæiske mindretal imellem og vi vil styrke det grænseoverskridende arbejde med mindretallene i Slesvig. Vi tror på, at mindretallene i fællesskab kan udvikle mindretalspædagogiske metoder og derved gøre det synligt, hvori potentialet i at vokse op og blive institutionaliseret i en mindretalskontekst ligger.

Elisa Sievers mener, at mindretal som noget helt centralt skal tænkes på tværs af grænser og nationer.

- En af de vigtigste forudsætninger for, at børn klarer sig godt i en globaliseret verden er, at de forstår sig selv som individ, men også, at de forstår sig selv i sammenhæng med det kollektive - institutioner, samfund, nationer. Og det er netop det, der bliver fællesnævneren for mindretallene og mindretallenes styrke. For her vokser børn op, bevidste om, at de tilhører flere fællesskaber, som gør det muligt at navigere i en kompleks, global verden, siger hun.

Verden er og bliver mere og mere global, hvor flersprogethed og interulturel kompetence er vigtige forudsætninger for at kunne begå sig i fremtiden. Bl.a. derfor er mindretalsinstitutioner i fortsat høj kurs og det er fortsat populært at sende sine børn i en mindretalsbørnehave eller skole - også selvom børn ikke har en direkte relation til mindretallet - og også selvom de måske ikke taler mindretals- eller flertalssproget perfekt, når de starter. Denne udvikling ser Center for Mindretalspædagogik som en berigelse, som dog kræver pædagogisk omtanke.

- For det er i det daglige succesfulde kulturmøde, at man lærer om sig selv og sin egen rolle i den verden, vi alle er en del af, siger Elisa Sievers.

Daniel Dürkop