Ekstra undervisningstid og flere voksne i klassen styrker læseresultater

Interessante resultater af to forsøgsprogrammer, som det danske Undervisningsministerie har gennemført i folkeskolen.

Sma _7

Flere hundrede skoler har deltaget i to forsøgsprogrammer i folkeskolen. Det ene om to voksne i undervisningen, og det andet om ekstra undervisningstid i dansk samt undervisningsforløbet Almen Sprogforståelse, der er en del af forsøgsprogrammet om modersmålsbaseret undervisning. En ny evaluering af forsøgene fra Aarhus Universitet viser, at særligt den ekstra undervisning i dansk forbedrer elevernes læseresultater. Effekten af fire ekstra ugentlige lektioner i dansk i 16 uger har givet eleverne en fremgang, der svarer til et halvt års normal undervisning.

Tættere samarbejde

I den nye folkeskole får eleverne flere timer, og der skal være et tættere samarbejde mellem lærere og pædagoger. Forsøgene viser, at flere timer og et tæt samarbejde mellem lærere og pædagoger styrker elevernes læsefærdigheder. Resultaterne skal tjene som inspiration for kommuner og skoler, hvor de kan bruge de nye forsøgsresultater, når de tilrettelægge undervisningen på deres skole, siger undervisningsminister Christine Antorini.

Evalueringen af forsøget med tolærerordninger viser, at elevernes resultater bliver forbedret, om end i mindre grad, når der er et tæt samarbejde mellem en lærer og anden ressourceperson. Her går eleverne i læsetesten frem med, hvad der svarer til effekten af cirka tre måneders almindelig undervisning.

Effekten af en ekstra person i klassen er størst, hvis det er en anden ressourceperson end en lærer. Det kan eksempelvis være en pædagog. Derudover viser forsøget, at effekten er særlig positiv for elever, hvor forældrene højst har 10 års skolegang. Hvis ekstrapersonen er læreruddannet ses en mindre fremgang i læseresultaterne. Forsøgene viser dog, at to læreruddannede kan forbedre elevernes trivsel i de klasser, hvor der er to eller flere elever med en psykiatrisk diagnose. Der er også gennemført forsøg med en faglig vejleder, der har rådgivet læreren om undervisning. Denne rådgivning giver bedre læseresultater i klassen, hvor der er en elev med en psykiatrisk diagnose. Fremgangen ses særligt hos de elever i klassen, der ikke har en psykiatrisk diagnose.

Ordkendskab

Der har også været gennemført forsøg med et målrettet undervisningsforløb kaldet Almen Sprogforståelse, der systematisk har fokus på at styrke elevernes ordkendskab. Følgeforskningen viser, at pigerne har haft meget stor gavn af dette forløb og forbedret læseresultater med, hvad der svarer til trekvart års normal undervisning. Det samme gælder for elever med højtuddannede forældre.

Fremgangen hos drengene er meget begrænset. Men resultaterne er så lovende, at det er besluttet, at der nu gennemføres forsøg for elever på 5. klassetrin, fordi det tyder på, at materialet har været lidt for ambitiøst for 4. klasseeleverne.
Det er værd at bemærke, at evalueringen viser, at effekten af ekstra undervisningstid for den samlede elevgruppe er positiv, men at effekten er betydeligt lavere, hvis effekten isoleres for de tosprogede elever. Selv om tendensen også er svagt positiv for tosprogede elever, så giver evalueringen ikke en entydig konklusion om, at den ekstra undervisningstid styrker de tosprogede elevers læseresultater.

Forsøget med tolærerordninger er nu afsluttet, mens forsøgsprogrammet om modersmålsbaseret undervisning fortsætter med forsøgsindsatser rettet mod mindre elevgrupper af tosprogede elever på henholdsvis 1. og 4. klassetrin.

Daniel Dürkop