Efterskolernes dag til alle der er nysgerrige

Mere end 20 danske efterskoler er med til Efterskolernes Dag på A.P. Møller Skolen i Slesvig den 15. februar.

SLESVIG. Efterskolernes dag henvender sig til alle skoleelever i Sydslesvig, som gerne vil, eller bare overvejer at komme på efterskole i Danmark i løbet af deres skoleforløb.

- Vi henvender os bestemt ikke kun til 9. klasses elever og deres forældre, men også til dem i fællesskolens yngre klasser, der bare er nysgerrige. For dem kan efterskolernes dag være en øjenåbner, siger Frauke Pløen.

Tilbuddet på efterskoler i Danmark er meget stort, og skolerne er meget forskellige. Blandt de skoler, der præsenterer sig i Slesvig, er skoler med vægt på musik, outdoor, indlæringsvanskeligheder, adventure, havet, mad, design og meget mere.

Daniel Dürkop