Driftsrådene mødes i retten

Dommer skal afgøre, om der skal være et eller flere driftsråd i Skoleforeningen.

SYDSLESVIG. Blandt Skoleforeningens driftsråd er der uenighed om hvorvidt A. P. Møller Skolen og Duborg-Skolen, har valgt deres driftsråd på et ulovligt grundlag. Det mener blandt andet fagforeningen Ver.di og Skoleforeningens store driftsråd, som derfor har indgivet klage mod driftsrådsvalgene ved arbejdsretten i Flensborg.

Sagsøgerne mener, at hele Skoleforeningen skal ses som en stor virksomhed. Derfor kan der ikke være driftsråd i de enkelte institutioner. Det er Skoleforeningens store driftsråd, der er arbejdsgiverens forhandlingspartner.

Starten på en bølge

- Vi er imod, at der kommer flere og flere driftsråd i Skoleforeningen, siger Karl-Heinz Pliete fra Ver.di.

- Hvis A. P. Møller Skolen og Duborg-Skolen får lov til at have et selvstændigt driftsråd, kan det være starten på en bølge, der ender med, at der kommer mange små driftsråd ude i institutionerne, siger han.

Både Ver.di og formanden for Skoleforeningens store driftsråd, Niels Nielsen mener, at de små driftsråd har for lidt indflydelse.

- Nu må det være op til dommeren at afgøre, om vi får en struktur i Skoleforeningen, der betyder begrænsede rettigheder for medarbejderne, siger Niels Nielsen.

Han regner med, at en afklaring af striden kan vare længe.

- Jeg skønner, at sagen går over flere juridiske instanser, hvis ikke der bliver indgået en ny aftale, siger han.

Nærhedsprincip

Formanden for driftsrådet på A. P. Møller Skolen, Charlotte Larsen, kan ikke se nogen ulempe i, at A. P. Møller Skolen har et selvstændigt driftsråd, tværtimod.

- Fordelen er nærhedsprincippet. Det handler om at de folk, der sidder i driftsrådet, er på stedet og har fingeren på pulsen, siger Charlotte Larsen.

Det er ikke første gang, hun møder Skoleforeningens store driftsråd i arbejdsretten. Allerede i 2011 var der uenigheder om driftsrådsstrukturen.

- Dengang oprettede vi et driftsråd kun for magistrene på A. P. Møller Skolen. Også det mente det store driftsråd var ulovligt. Efter tre forhandlingsdage i arbejdsretten trak de dog klagen tilbage, og vi kunne fortsætte vores arbejde i Slesvig, siger Charlotte Larsen.

Foreningens ansatte kan ikke blive enig

Siden starten af dette år er Skoleforeningen uden en bindende aftale for, hvilken struktur driftsrådsarbejdet skal have. Den gamle aftale er blevet sagt op af fagforeningen Ver.di og senere hen også af Dansk Skoleforening for Sydslesvig. Forhandlingerne om en ny aftale er gået helt i stå.

Fagforeningerne, som er Skoleforeningens forhandlingspartnere i denne sag, kan ikke blive enige om, hvordan en ny struktur skal se ud. Gymnasielærernes fagforening står fast på, at der skal være et selvstændigt driftsråd på Duborg-Skolen i Flensborg og A. P. Møller Skolen i Slesvig. Mens alle andre fagforeninger, der deltager i forhandlingen, kun ønsker et driftsråd for alle Skoleforeningens medarbejdere.

Mangeårig konflikt

Hele konflikten startede, da gymnasielærerne på A. P. Møller Skolen for næsten fire år siden dannede deres eget driftsråd, magen til det magisterdriftsråd, der findes på Duborg-Skolen i Flensborg. Problemet var, at mens den gamle aftale om driftsrådsstrukturen udtrykkeligt nævnte magisterdriftsrådet i Flensborg som et af de to driftsråd i Skoleforeningen, sagde den af naturlige årsager intet om et tilsvarende driftsråd i Slesvig. Aftalen blev indgået i 1998, mange år før A. P. Møller Skolen blev grundlagt.

Det såkaldte store driftsråd, som hidtil har repræsenteret alle ansatte i Skoleforeningen, som ikke er magistre på Duborg-Skolen, mente derfor, at driftsrådsvalget i Slesvig var ulovligt, og sagen endte i 2011 i arbejdsretten. Det store driftsråd trak dog sin klage tilbage efter tre forhandlingsdage.

- Det gjorde vi, fordi det i sagens forløb viste sig, at der også burde have været klaget over driftsrådsvalget for magistre på Duborg-Skolen, siger Niels Nielsen.

Ny struktur

Selve konflikten er der stadig, og den er ikke blevet nemmere at løse efter at der nu ikke findes en gyldig aftale for driftsrådsstrukturen. Der er nemlig sket ændringer i lovgivningen, som gør det umuligt at lave driftsråd for enkelte medarbejdergrupper i en og den samme virksomhed. En ny driftsrådsstruktur i Skoleforeningen må altså ikke indeholde magisterdriftsråd. Derfor har man nu på A. P. Møller Skolen og Duborg-Skolen afholdt driftsrådsvalg for alle medarbejdere. Formanden for driftsrådet på A. P. Møller Skolen, Charlotte Larsen siger, at man netop har valgt at gennemføre valget nu, fordi der ikke er en gældende aftale i Skoleforeningen.

- Vi gjorde det for at fasttømre vores driftsrådsarbejde, og medarbejderne har bakket os op. 59 af de 64 ansatte deltog i driftsrådsvalget, siger Charlotte Larsen.

Forhandlingerne om en ny driftsrådsstruktur har stået stille i et stykke tid, og driftsrådsvalget på de to fællesskoler med gymnasieoverbygning har ikke gjort forhandlingerne om en ny aftale om driftsrådsstrukturen nemmere.

Hvilken vej blæser vinden

Nu er sagen altså havnet i retten igen, og de forskellige parter regner ikke med, at der kommer nye forhandlinger om strukturen, før man ved, hvordan vinden blæser i arbejdsretten.

I fagforeningen Ver.di fortryder man åbenbart, at man sidste forår opsagde den gældende strukturaftale.

- Set i bakspejlet var det måske ikke den bedste ide, for nu står vi helt uden en aftale og forhandlingerne er gået i stå. Vi gjorde det, fordi vi ville sætte skub i forhandlingerne, siger Karl Heinz Pliete fra Ver.di.

Skoleforeningen har brug for klarhed

 Efter at fagforeningen Ver.di i foråret 2013 sagde aftalen om driftsrådsstrukturen i Skoleforeningen op, gjorde Skoleforeninges ledelse det samme. Det begrunder Skoleforeningens direktør, Anders Molt Ipsen, med, at det har været problematisk for Skoleforeningen, at der i den sidste driftsrådsperiode har været uenighed om sammensætningen af fællesdriftsrådet.

- Aftalen om driftsrådets struktur kunne ikke holde mere, fordi det store driftsråd ikke ville acceptere, at der var et magisterdriftsråd på A. P. Møller Skolen. Derfor har Skoleforeningen ligesom Ver.di ønsket at skabe klarhed om den fremtidige driftsrådsstruktur. - Ellers havde vi brugt for meget tid på unødvendig dobbelstruktur, siger Anders Molt Ipsen.

Han mener, at det er de ansatte i Skoleforeningen, som skal finde ud af, hvordan de bedst kan varetage deres interesser.

- De skal blive enige om en aftale, der fastlægger driftsrådsstrukturen i Skoleforeningen, derfor har vi som arbejdsgiver været tilbageholdende. Vi har haft inviteret til nogle forligsforhandlinger. Der har vi prøvet på at finde en løsning på problemet. Vores udgangspunkt er, at vi godt kan acceptere forskellige modeller, siger Anders Molt Ipsen og fortsætter:

Vi har haft forskellige forslag til strukturer på bordet, men ingen af dem blev vedtaget. Nu må vi afvente, hvad der kommer ud af arbejdsretssagen, inden vi går videre med forhandlingerne.

Daniel Dürkop