Børn skal øve de motoriske færdigheder

Ansatte i børnehaverne har været på kursus i motorik for de nul- til treårige.

Dkflamogtorik3

JARUPLUND. Allerede fra barnet er helt lille, er det vigtig at stimulere den motoriske udvikling. En god motorik er grundlaget for, at barnet i skolen sidder stabilt på stolen, så det kan koncentrere sig om skolearbejdet. Den er også grundlaget for at kunne være med i skolegården, lege, bevæge sig, så man får ilt til hjernen og føler sig godt tilpas, og en god motorik giver et godt helbred - øger konditionen som giver vækst til kognitive processer.

Børnefysioterapeut Vibeke Winter har skrevet flere bøger om lege, der styrker motorikken. Hun var forleden underviser på et kursus for pædagoger og medhjælpere i de sydslesvigske vuggestuer for at give indspark til de motoriske arbejde.

- Gennem leg kan vi stimulere barnets sanser og sikre, at alle børn kan lege med, når de kommer i børnehave, at de kan lide idræt i skolen og at de har lyst til at gå til sport i fritiden, siger Vibeke Winter.

På kurset forklarede hun, at den motoriske udvikling påvirker barnets selvstændighed og sociale liv, og hvilke sanser, der er grundlæggende for den motoriske udvikling. Hun præsenterede, hvordan man nemt kan finde motorisk usikre børn og ikke mindst hvilke lege, der styrker den motoriske udvikling.

De fleste børn udvikler sig motorisk uden hjælp, men en nyere undersøgelse viser, at næsten en tredjedel af de undersøgte børnehaveklasser har svært ved at klare motoriske tests. Dette tal har tidligere kun ligget på mellem ti og 15 procent.
Fundamentet for et voksent menneskes sansemotorik skabes de første 6-7 leveår. I den periode knyttes oplevelser primært til kropslige og motoriske erfaringer. Der foregår et samspil mellem kroppens aktivitet og hjernens sansninger, og det er gennem leg og brug af kroppen, at børn lærer om sig selv og verden omkring sig.

- Det er på denne måde, vi sammenholder information om vores krop i relation til omgivelserne. Når det vi ser, hører og mærker tilsammen giver mening, er det god sanseintegration, og det gør os i stand til at reagere målrettet, rationelt og hensigtsmæssigt på de sanseindtryk vi modtager, siger Vibeke Winter
Der kan være mange forskellige årsager til, at børn har motoriske vanskeligheder. Det kan være børn, der er for tidligt født, det kan være arveligt, og i andre tilfælde ved man simpelthen ikke, hvad årsagen er.

- Så har vi en gruppe børn, der er bagud motorisk, fordi de ikke bevæger sig nok - de sidder for meget stille i daginstitutionen og hjemme, ser tv eller spiller på computeren, og så bliver de kørt omkring i stedet for selv at bevæge sig. Det er vigtigt at lade barnet gøre så meget som muligt selv - give barnet tid til selv at gå op ad trappen, tage tøj på og spise.

- Når børn har vanskeligheder på dette område, betyder det, at barnet udvikler sig senere motorisk end svarende til sin alder. Barnet har en nedsat muskelspænding. Symptomerne er, at det er tung og svær at løfte, falder ned i fodleddet, går ind- eller udad på fødderne og ikke vil ligge på maven som lille. Det kan være hypermobil (for løse led) og kan ikke lide højder og at dreje rundt, siger Vibeke Winter.
Det er vigtigt at alle omkring små børn op til seks år, det vil sige pædagoger og forældre, ved noget om motorik.

- Alle børn bør screenes motorisk så tidligt som muligt og lege motorik, hvis der er behov for det. Det er utrolig nemt at lege motorik - det tager 3 x 3 minutter om dagen, og i løbet af 3-12 måneder vil de fleste børn have en alderssvarende motorik, og herfra udvikle sig som andre børn, siger hun.
Hvis et barn har en dårlig udviklet motorik, hæmmer det barnets selvstændighed og sociale liv.

Det har svært ved selv at tage tøj på, hælde mælk op, kravle op på sin stol, hvis ikke man har en god motorik. Det er svært at sætte sig på en stol, gå på trapper, spille bold, løbe, cykle, stå på rulleskøjter, og dyrke sport, hvis ikke motorikken er god, siger Vibeke Winter.
I sidste ende betyder det, at børn kan være udenfor i sociale sammenhænge allerede fra de er 10 måneder.

- Hvis barnet f.eks. kan sidde, men ikke kravle, kan de andre børn kravle hen og tage det siddende barns legetøj. Hvis man har en usikker motorik, tør man ikke være med i de andre børns lege. De har svært ved at cykle på legepladsen, at løbe, kravle op på legestativet, hinke, og derfor kan barnet føle sig udenfor, siger Vibeke Winter.

Men der er mange gode muligheder for at styrke den motoriske udvikling. For eksempel at dreje rundt, hoppe, hoppe ned og gå trillebør. De lege, som vuggestuepædagogerne har lært på kurset er helt sikkert med til at forbedre de unges motorik, siger Vibeke Winter.

Daniel Dürkop