Blæksprutte på skolen

Dkflablæksprutte

FREDERIKSSTAD. Hans Helgesen Skolen i Frederiksstad har som noget nyt haft skolefritidsordning i efterårsferien.

- Tilbuddet er blevet taget godt imod, siger skolelederen Björn Kasubke.

- Især i den første uge var der mange elever, siger han.

Skoleforeningens styrelse gjorde det sidste år muligt, at skolerne kan holde skolefritidsordningerne åbne de dage, hvor også børnehaverne er åbne i skoleferien.

Og børnene har været kreative. Sammen med pædagogmedhjælper Sarah Maria Simmon har de malet en blæksprutte på væggen i skolens nye multifunktionsrum, til dagligt netop kaldt blæksprutten. Ved siden af bibliotek afholdes der her for eksempel forældreaftener og filmforevisninger.

Daniel Dürkop