Anerkendende og klar i beskederne

PALS-model skal føre til bedre samvær på skolen.

Dkflapals01TØNNING. På Uffe-Skolen i Tønning arbejder man for tiden med en model, som skal forbedre det sociale miljø. Det er den såkaldte PALS-model (Positiv adfærd i læring og samspil), som skal styrke børnenes sociale og faglige kompetencer og dermed forebygge problemadfærd.

Målsætningen er blandt andet at fremme den positive adfærd hos eleven ved at skabe et støttende læringsmiljø. Desuden skal PALS være med til at skabe kompetencer til at forebygge og afhjælpe adfærdsproblemer samt opretholde denne kompetence.

Modellen tager udgangspunkt i en anerkendende pædagogik, fokuserer på gode og effektive beskeder, og bygger på positiv involvering. Den har ros og opmuntring som de bærende elementer og indeholder samtidig også grænsesætning og forudsigelige konsekvenser.

- På skolen har vi opstillet nogle få regler, der er klare og enkle. Der er regler for, hvordan man skal opføre sig på gangene, i klasselokalerne, i gymnastiksalen eller når vi er ude og gå tur. Eleverne får klare beskeder, som ikke står til diskussion. De har så mulighed for at følge beskeden eller ej. Hvis de ikke følger beskeden, får det nogle konsekvenser, siger skoleleder Horst Werner Knüppel.

- Konsekvenserne er meget individuelle. Det kan være alt muligt fra, at eleven skal blive inde i et frikvarter, til at vi kontakter hjemmet, siger han.

- Der arbejdes hele tiden med formuleringen af vores regler. Målet er at få udtrykt dem på en sådan måde, at der ikke kan være mulighed for fortolkning.

Alle sætninger er blevet forklaret, og der er vist forskellige situationsspil, som skal understøtte det skrevne. Situationsspil vises såvel »rigtigt« og »forkert«, så eleverne også har en konkret handlemulighed efterfølgende. Og så er det sådan, at når vi ser noget, som vi meget gerne vil se mere af, så uddeles et »kort«, hvilket bekræfter elevens positive adfærd i den givne situation. Eleverne samler på kort i deres klasse, og når de har samlet et bestemt antal kort sammen, får de en belønning. Belønningen er ikke andet end det eleverne ellers ville få, for eksempel at der bliver læst en historie for klassen, men igennem kortsystemet sætter vi fokus på, at der er årsag og virkning, siger Horst Werner Knüppel.

Skolen i Tønning arbejder nu med modellen på andet år. Lærerne har været på kursus i det, og har besøgt andre skoler i Danmark, der bruger PALS.

- Skolen, vi har kontakt med i Herning, har forberedt os på nødvendigheden af gentagelser, fokusområder der skal tages op med jævne mellemrum ikke bare overfor eleverne, men også i personalegruppen.

- Denne måde at arbejde på gør også meget ved lærerne og det øvrige personale. Vi skal være meget enige om, det vi gør, ellers fungerer det ikke, siger skolelederen.

Derfor er man på skolen i en tæt dialog og evaluerer løbende resultaterne.

- Både lærere og de ansatte øver sig hele tiden i at blive bedre. På den korte tid vi har arbejdet med PALS, er der sket mærkbare positive forandringer i personalegruppen, og det samme begynder at vise sig hos eleverne. Eleverne har ikke arbejdet lige så længe med PALS som personalet. De erfaringer, PALS-skolerne i Danmark beretter om i den seneste evalueringsrapport, kan vi helt tydeligt også genkende, siger Horst Werner Knüppel.

- Jeg synes vi er rykket tættere sammen, og eleverne synes også, at vi har fået det bedre med hinanden her på skolen, siger Horst Werner Knüppel.

Daniel Dürkop