Skolerne hænger i en tynd kobbertråd

Dårlige internet og telefornforbindelse ude på skolerne og i børnehaverne skyldes gamle kobbertråde, uoverskuelige kontrakter og forældet teknik. Skoleforeningens EDB-afdeling er næsten færdig med et moderniseringsarbejde, der har varet næsten to år.

Side 45-2

SYDSLESVIG. Mange kender historier om, hvordan folk er kommet i klemme, når de skal skifte telefonudbyder, eller når de har brug for en Telekom-tekniker. Især i gamle huse, hvor ingen ved hvor ledningerne egentlig ligger, kan det være svært at finde rundt.

Men hvad sker der, når det ikke handler om én enkelt adresse og en udbyder, men flere udbydere, 109 adresser med 300 forskellige ledninger og mere end 1000 telefonnumre.

Sådan har det været i Dansk Skoleforening, og derfor besluttede man for nogle år siden, at samle alt telefoni og internet under én kontrakt og én udbyder. Men kontrakterne var ikke det eneste udviklingsområde. Ved at gå over til internettelefoni regnede man med, at kunne spare mere end 20.000 euro om året. Samtidig skulle der tages hensyn til, at kravene til selve dataledningen fra kontorenes pc-arbejdspladser stiger meget kraftig i de kommende år. Man skal næsten være »online« hele tiden.

Der var altså nok at tage fat i, og i løbet af efteråret 2010 lavede Skoleforeningens EDB-afdeling et koncept for, hvordan den ny struktur indenfor Skoleforeningens internet og telefoni skulle se ud. På det seneste møde i Skoleforeningens Styrelse kom lederen af EDB-afdelingen, Leif-Olaf Truelsen-Knigge med en oversigt over, hvordan det er gået.

Det siger sig selv, at sådan en stor forandring ikke er gnidningsfri. Skoleforeningens forældre har også kunnet mærke det. Pludselig kunne de ikke komme i kontakt med deres børnehave eller skolen. Det er ærgerligt, men det er kun den mærkbare forstyrrelse.

For EDB-afdelingen har det været et kæmpe arbejde, at finde rundt i kontrakterne, som delvis er årtier gamle, - hvis de overhovedet var der endnu. Det er næsten umuligt at sige en telefonkontrakt op ved Deutsche Telekom, hvis telefonnummeret blev oprettet for 40 år siden, originalkontrakten ikke mere kan findes og ingen ved, hvem der i sin tid overhovedet har skrevet under på den.

Det har taget mange måneder, at finde ud af det, og arbejdet er ikke færdigt. Deutsche Telekom har ikke været til en stor hjælp med at finde rundt i kontrakterne, måske fordi hele Skoleforeningen skal flytte over til Versatel. Desuden har Telekoms teknikere været meget dårlige til at overholde aftalte møder.

Et andet problem var, at skolerne og børnehaverne er blevet udvidet og ombygget i løbet af årtierne. Der er altså blevet trukket mange kilometer ledninger. At finde ud af, hvad der er hvad, har været så stor en opgave, at Skoleforeningen har haft ansat en tekniker på en tidsbegrænset kontrakt til at gennemgå alle institutioner, undersøge om de bestående linier kan bruges og trække nye kabler, hvor det var nødvendigt.

Da ledningerne (kobbertråde) var så dårlige nogle steder, at de ikke kunne magte de nye krav til hurtigt internet, skulle man også finde på noget der. I Kappel bruger man for eksempel nu mobilt internet.

Der har været mange tekniske udfordringer hen ad vejen. At skabe et netværk mellem alle de danske skoler, børnehaver og administrationen i Dansk Skoleforening er en kæmpe opgave. Der skal tages højde for et vildvokset ledningssystem, der er blevet opbygget og udvidet i løbet af årtier, en delvis katastrofal bredbåndssituation ude på landet, usikre kontraktforhold og en ny teknologi, der er mere indviklet og derfor også mere udsat.

I maj var der for eksempel ikke kontakt til hele Skoleforeningen. Det var fordi et lyslederkabel i Slesvig by var blevet klippet over under noget gadearbejde. Da Skoleforeningens server står på A. P. Møller Skolen i Slesvig, kom det til at gå ud over alle skoler og børnehaver. Sådan bliver det ikke i fremtiden, siger EDB-afdelingens leder Leif-Olaf Truelsen. Lige for tiden arbejdes der på et system, der skal sikre, at det ikke går ud over hele netværket, hvis der opstår en fejl et sted.

På trods af en del startvanskeligheder har det lønnet sig, at satse på internettelefonien.

- Vi sparer langt mere end de 20.000 euro om året, man regnede med. Desuden er vores linier stærkere, end de har været tidligere, sagde Leif-Olaf Truelsen-Knigge på styrelsesmødet. Hvor meget besparelsen nøjagtigt er på. Er svært at sige. Det netværk Skoleforeningen har i dag, kan på ingen måder sammenlignes med netværket i 2006, som dengang var udgangspunkt for den skønnede besparelse.

- Vores netværk er et af de største ikke kun i Slesvig-Holsten. Vi har et meget højere EDB-behov end for seks til syv år siden, forklarede afdelingsleder i pædagogisk administrativ afdeling, Olaf Runz.

Som det næste skal der nu også ses på det pædagogiske netværk, det vil sige elevernes adgang til internettet på skolerne.

- Vi har nu i mange år været under pres til at spare, og det bærer internetsituationen på det pædagogiske område præg af, sagde Skoleforeningens direktør Anders Molt Ipsen på styrelsesmødet.

Hvordan situationen kan gøres bedre, er altså ikke et spørgsmål om vilje, men om finansiering, og det vil derfor ikke være sidste gang, emnet står på styrelsens dagsorden.

Daniel Dürkop