Skoleforeningens IT-blæksprutte

EDB-kontoret skal løse mange forskellige opgaver i Skoleforeningens administration og i institutionerne.

Dkflaedb3

FLENSBORG. Det er ikke altid lige nemt at være IT-medarbejder i Dansk Skoleforening.

- Det sker, at jeg tænker »Bare det store og hele fungerer«, når jeg møder på kontoret om morgenen, siger Leif-Olaf Truelsen-Knigge. Han er kontorleder for de fem fastansatte medarbejdere og nogle vikarer på EDB-kontoret.

Og hvis det store og hele kører, er der stadig nok at lave. Skoleforeningens EDB-kontor har nemlig en bred vifte af vidt forskellige opgaver, som man ellers finder dem i store nationale og internationale virksomheder. Skoleforeningen er en stor virksomhed, ikke mindst med hensyn til EDB´en.

- Hvis vores IT skulle sammenlignes med et andet firma, ville det måske være sådan noget som det store skibsrederi, Hapag Lloyd. Vi har over 300 computerarbejdspladser i forvaltningen og mere end 2500 pædagogiske computerarbejdspladser, som vi skal servicere og vedligeholde, siger kontorlederen.

Mange områder

For at vise, hvor mangfoldigt arbejdsopgaverne i afdelingen er, har Leif-Olaf brug for en pen, og begynder at tegne på en tavle, der hænger på væggen på hans kontor. I løbet af halvanden time fyldes tavlen med et nærmest uoverskueligt diagram.

EDB-kontorets to hovedarbejdsområder er den administrative IT (informations teknologi) og den pædagogiske IT. Den administrative IT er Skoleforeningens centralforvaltning med de mange forskellige afdelinger. Her er der blandt andet brug for et mailsystem, kalendere, et informationssystem, serverplads og hjemmeside. Der er også brug for et afregnings-/finanssystem, forvaltning af persondata, lønserver til håndtering af lønafregning, systemer til bestilling af materialer og meget mere.

- Mange af de programmer, der administrerer de forskellige systemer, har vi selv skrevet, da de er specielle og unikke. Der findes ikke andre virksomheder, der i opbygning og arbejdsområder kan sammenlignes med Skoleforeningen, idet vi skal tage højde for både danske og tyske krav. Derfor skal vi tit selv udvikle den software, vi har brug for, siger Leif-Olaf Truelsen-Knigge.

Internettelefoni

EDB-kontoret er også ansvarlig for Skoleforeningens internettelefoni. I 2012 gik Skoleforeningen med alle institutioner og centralforvaltningen fra almindelig telefoni og internet med forskellige udbydere, 109 adresser, 300 forskellige ledninger og mere end 1000 telefonnumre over til et fælles system med blandt andet gratis intern telefoni og langt større datasikkerhed.

- Der har været nogle opstartsvanskeligheder, men nu er det hele ved at køre som det skal. At der måske hersker lidt utilfredshed her eller der, hænger også sammen med, at folk ikke har vænnet sig til at bruge for eksempel Skoleforeningens onlinetelefonbog og telefonbogen i selve telefonen. Det er ikke længere muligt at ringe til andre afdelinger eller institutioner i Skoleforeningen via det eksterne net. Det samme gælder for eksempel, når man ringer til Flensborg Avis eller Flensborghus.

Noget andet, der kan irritere folk, er, hvis systemet bliver ramt af afbrydelser.

- Før i tiden var det sådan, at enten var hele samfundet afbrudt, og så var det noget folk accepterede, eller også var det en enkelt institution, man ikke kunne få fat i, og så lagde de andre slet ikke mærke til det. Med det nye system er det selvfølgelig sådan, at hele Skoleforeningen bliver ramt af afbrydelser, hvis der for eksempel bliver gravet et kabel over ved noget vejarbejde.

Men det nye system har også store fordele. Især med hensyn til sikkerheden.

- I dag er det sådan, at alle institutionernes administrative data ligger på en central server. Skulle der for eksempel være indbrud på en skole, kan tyvene stjæle en skærm, men der går ingen personlige oplysninger tabt, siger Leif-Olaf.

Sikkerhed

Sikkerheden spiller i det hele taget en stor rolle i Skoleforeningen, som ligger inde med mange følsomme oplysninger fra forældre og børns persondata til de ansattes lønforhold.

- Det er noget, vi tager meget alvorligt. Det er vi også forpligtet til. Og det er derfor, at det for medarbejderne i Skoleforeningen ikke altid er lige nemt at få adgang til det ene eller andet.

Det andet store opgaveområde for EDB-kontoret er den såkaldte pædagogiske it. Det er de netværk på skolerne, som elever og lærere bruger. I et vist omfang er også forældrene involveret, da de for eksempel kan downloade pædagogisk software på deres computere derhjemme.

- Med 2500 pædagogiske arbejdsplader og den tilhørende infrastruktur (internetledninger, WLAN, m.m.) og mange forskellige systemer, som skolerne delvis selv anskaffer, er der en del servicearbejde. Det er alt fra en skærm, der ikke virker, til installation af nye programmer eller printere. Dette arbejde udfører vi sammen med de tilsynsførende it-lærere på skolerne. Men det er selvfølgelig meget forskelligt, hvor meget IT-lærerne selv kan udføre. Man kan ikke forlange af en lille skole med fire ansatte lærere, at de har en IT-specialist på skolen, siger Leif-Olaf.

IT-området vokser

Og arbejdet på dette område vil vokse meget i den kommende tid. Også Skolefritidsordningerne og børnehaverne har et ønske om at bruge pædagogisk IT.

- IT-området er noget der vokser og vokser. Det er et generelt problem overalt i samfundet, at krav og ønsker til brugen af IT bliver større, uden at der følger den nødvendige økonomi med til at kunne servicere det på en ordentlig måde. IT er en stor økonomisk omkostning, men med den går det daglige arbejde, både administrativt og pædagogisk nemmere, hvis det kører fornuftigt. Og det gør det kun, hvis det bliver vedligeholdt, siger Leif-Olaf Truelsen-Knigge.

Daniel Dürkop